Giv det videre. Alle har en historie. Må vi få din?
Denne overskrift er et tilbud til alle danskere.
Giv det videre er også en hjemmeside hvor man kan indsende sin historie i følgende kategorier.
Fritekst – Interview – Min Mor – Skolegang – Ferie – Før og nu – Video.
Hjemmesiden ”Giv det videre” har indtil nu ca. 465 indlæg i disse kategorier, så der er også plads til din historie.
Ordningen har en tidsbegrænsning, og slutter til 1. jan. 2018, så man kan godt nå at være med, men tiden er altså knap.
Horne Sognearkiv har allerede før denne ordning gået med de samme tanker, tanker som omfatter.
Alle har en historie, men hvordan får vi din?
Bente Jakobsen er i fuld gang med at udarbejde en plan for hvordan vi får din historie.
Planerne går ganske enkelt ud på at Bente henvender sig til alle forhenværende og nuværende Horne sogne personer.
Vi vil efterfølgende spændt følge udviklingen med alle de historier der kommer hjem til Arkivet, og om man tilkendegiver om historierne må offentlig gøres, eller skal ligge på Arkivet til senere brug.
Vi håber vores ide vil blive godt modtaget, ingen historie er for små, så alle kan være med. Vi tænker dog at en historie minimum er på én A4 side.
Her på Hjemmesiden under fanen Lokalhistorier ligger
ISSUU publikationer med netop sådanne historier, og foreløbig har vi her 52 store og små historier, og er hele tiden på vej med flere. Historierne har vidt forskellige størrelser og indhold, men kunne godt være kilden til inspiration for at skrive lige netop din historie.
Dette tiltag er for at sikre at Horne Sognearkiv forsat kan modtage, opbevarer og formidle historien til vore efterkommere.
Arkivet er behjælpelige med at fortælle hvordan du kommer i gang med skriveriet.
Derfor. Kom på Arkivet på Arkivernes Dag lørdag den 11. nov. 9 – 11.30