Mindeord over Leif Sønderskov

En af sognets kulturbærere er gået bort.

Leif Sønderskov døde tirsdag den 2. april efter længere tids sygdom. Han sov stille ind blot to dage efter, at han fyldte 81 år. 

Leif Sønderskov har om nogen sat sit præg på kulturlivet i Horne. Han var foreningsmand med stort F. Leif var involveret i mange af sognets foreninger – som formand, fodboldspiller, håndboldspiller og amatørskuespiller i Horne IF, som konferencier ved sogneforeningens torvedage, som frivillig ved byggeri af både klubhus og Horne Hallen, som medlem af grupperådet for spejderne, som medlem af redaktionen for Horne Posten fra første udgave i 1973 til sin død, og som arkivleder for Horne Sognearkiv, hvor han delte ud af sin store viden om sognet og bidrog med en imponerende hukommelse om stort og småt.

For Leif var det rigtige liv at leve foreningslivet. Derfor gav han meget af sig selv til foreningerne, men han fik også meget tilbage. Han nød i fulde drag at være en del af fællesskabet og kunne fortælle sjove episoder fra diverse fodboldkampe på en måde, så tilhørerne følte, at de selv havde været der. Han kunne også genspille og ikke mindst gensynge mange af de roller, han havde på friluftsscenen.

Når han skulle vælge nogle af de største oplevelser, vendte han ofte tilbage til 1974-1975, da han var tømrer i Umanak i Grønland, til 1968, da han var målmand på fodboldholdet, der blev jysk mester i serie 4, tiden som skribent for Ekstra Bladets skolefodboldturnering og arbejdet med at føre Horne Sognearkiv ind i den digitale verden.

Hans store engagement og aldrig svigtende lyst til at bidrage til trods havde familien altid førsteprioritet. Hans tre børn, Christina, Thomas og Lisbeth, kunne altid regne med ham, og han fulgte dem tæt i såvel deres barndom- og ungdoms fritidsinteresser som i deres gøremål i deres voksenliv.

Han blev alene med dem, da den yngste var fem år, men han fandt igen tosomhedens lykke, da han for godt 30 år siden fandt sammen med Mary.

Leif Sønderskov var født i Tønning ved Brædstrup, men flyttede som et-årig med familien til sin mors fødegård i Kirkevad, og han kom til at leve det meste af sit liv i Horne kun afbrudt af to år på Grønland og en kort periode på Sjælland, da han var montør for HTH.

Han blev uddannet som tømrer i Alslev og arbejdede som svend i nogle år hos Niels Urup i Horne, inden han blev ansat på HTH, hvor han afsluttede sit aktive arbejdsliv.

Leif efterlader sig ved sin død Mary og sine tre børn med deres familier.

Æret være Leifs minde. 

Loading

Månedens Billede marts 2024 – Industrieventyret i Horne

Det begyndte i 1960 og sluttede i 2014, men i de 64 mellemliggende år satte Strangko A/S sit tydelige aftryk på Horne Sogn.

Malkemaskinfabrikken blev grundlagt i 1930 af Adolf Strange-Hansen i Kgs. Lyngby. Han lancerede de første malkemaskiner i Danmark af mærket Benzona fra Amerika. I 1937 kom sønnen Poul med i firmaet, som voksede med flere produkter til kvægbrug.

Da køerne flyttede vestpå, fulgte Strangko A/S med. I 1960 købte Poul Strange-Hansen de bygninger på Stadionvej 16, som Peter Norup havde drevet installationsforretning fra.

Produktionen af drikkekar blev flyttet straks, og i 1962 fulgte malkemaskinerne med. Dermed var hele Strangko flyttet til Horne.

Tilsyneladende var Poul Strange-Hansen tilfreds med flytningen. I hvert fald sagde han gerne, at han kunne få tre arbejdere i Horne for den samme løn, som han skulle give to i København. Men ikke nok med det, to arbejdere i Horne bestilte lige så meget som tre i København.

I 1963 fulgte familien med fra København, og Inga og Poul købte en gård ved Alslev Mølle. Her havde de i begyndelsen otte køer, som de var fælles om at malke, og her kunne de afprøve nye produkter, inden de blev sat til salg.

Gården hed egentligt ”Stanstorp” efter den gård, som Pouls far på et tidspunkt havde i Sverige, men den blev i daglig tale kaldt ”forsøgsgården”. Da Inga Strange-Hansen solgte den i 1989, året efter Pouls død, var der 100 køer.

Strangko udvidede produktionen i Horne til udover malkeanlæg og drikkekar også at omfatte udmugningsanlæg, og senere var virksomheden først med elektronisk pulsering, lette malkesæt, vægophængte malkestalde og sildebens-malkestalde samt automatiske aftagere til både malkestalde og bindestalde.

Mange af egnens husmænd fik arbejde på fabrikken, og senere blev det også en attraktiv arbejdsplads for sognets kvinder. Antallet af medarbejder gik op og ned, men i gode tider havde op mod 80 unge og ældre, faglærte og ufaglærte Strangko som arbejdsplads.

Poul Strange-Hansen støttede på mange måder lokalområdet både med sponsorater og hjælp til f.eks. trykning af Horne Posten og kopiering for foreningerne.

Han havde også blikket rettet mod udlandet, og ved 75-års jubilæet i 2005 havde Horne-virksomheden eksport til mere end 40 lande. Når firmaet havde besøg fra udlandet, blev et flag fra landet hejst ved virksomheden, så Horne-borgerne kunne følge med i, hvor der nu var besøg fra, hvis man ellers kunne genkende flaget.

Poul Strange-Hansen havde før sin død ansat Per Allerød som direktør på Strangko. I januar 1994 overtog Per Allerød fabrikken, men solgte samtidig halvdelen til Søren Hjelm-Nielsen. I 2000 solgte Per Allerød sin andel til det hollandske firma Trake, som Søren Hjelm-Nielsen igen købte ud i 2002. Søren Hjelm-Nielsen solgte fabrikken i 2007 til det amerikanske firma BouMatic med europæisk hovedsæde i Belgien, og i 2012 blev navnet ændret til Boumatic.

Med produktionen samlet i Horne blev pladsen efterhånden for trang, og bygningerne i Horne var nedslidte. Derfor købte virksomheden nogle store fabriksbygninger i Skjern i 2014 og tog dem i brug i løbet af 2015.  Dermed sluttede industrieventyret i Horne, men der er stadig liv i bygningerne på Stadionvej. De blev i 2015 solgt til Søren Hvidbjerg, Ølgod. Han etablerede Horne Erhvervspark med udleje til flere virksomheder, og sådan er det stadig. Horne Erhvervspark blev i 2021 solgt til et Esbjerg-selskab, som i 2022 videresolgte bygningerne til MP Ejendomme.

Loading