Månedens Billede
Månedens billede juli 2024
Langelændere drog vestpå
Rigtig mange vestjyder drog i begyndelsen af 1900-tallet vestpå. De drog til Amerika for at prøve lykken, men nogle år før havde der været en ”indvandring” til Vestjylland. Det var langelændere, der søgte lykken vestpå som landmænd. Flere gårde i Horne Sogn blev således overtaget af langelændere i slutningen af 1800-tallet.
Det er efterkommere af Jørgine og Christian Henriksen, der har gjort Horne Sognearkiv opmærksom på de mange langelændere i området. Ifølge dem kom familien Henriksen fra Nordenbro i den sydlige del af Langeland til Bjalderup i Horne Sogn ca. 1875 og købte i oktober 1876 to parceller fra Ølgod Præstegård for 3610 kroner, og her byggede familien en ejendom, som blev kaldt ”Christianslund”.
Af skødet fremgår det, at Jørgine og Christian Henriksen med deres tre børn boede i Horne Sogn, men det er ikke lykkedes at finde ud af, hvor de boede inden flytningen til Ølgod.
Baggrunden for vandringen fra Langeland til Vestjylland findes i landboreformerne, som dels ophævede stavnsbåndet, og dels ændrede ejerforholdene af gårdene, så fæstegårde, der hidtil havde hørt under godser eller større gårde, skulle sælges til fæstebønderne. På Langeland var Tranekær krongods med syv hovedgårde, og da hovedgårdene udvidede deres arealer ved at nedlægge de mindre gårde, mistede mange bønder muligheden for at blive selvejere.
De søgte mod vest, og i hvert fald tre gårde i Horne Sogn har været ejet af langelændere, ”Boesgaard”, ”Gunderup Østergaard” og ”Møllegården”.
Boesgaard
I 1856 rejste Morten Christiansen med sin familie, kone og to børn, fra Langeland til Malle og bosatte sig på gården på Mallevej 88. Morten Christiansen var født i Tryggelev ved Magleby i 1818, mens hans kone, Johanne Elisabeth Boesgård var født i Fodslette i 1830. Gården blev opkaldt efter hende, da den kom til at hedde ”Boesgård”. Gården var udflyttet fra Horne to år tidligere.
Parret kom fra små kår og havde ikke mulighed for at blive ”herre i eget hus”, på Langeland. Morten Christiansen havde deltaget i treårskrigen – 1848-1950 – og formodedes at have optjent en startkapital og lidt goodwill i tilgift til medaljen for deltagelse i det sejrrige udfald af krigen i Fredericia den 6. juli 1849.
Parret fik i alt 11 børn. En dreng, Mads, blev kun seks år, men barn nummer 11 født i 1874 fik også navnet Mads, og han overtog ”Boesgård” efter forældrene i 1898. Han cyklede flere gange fra Malle til Langeland dels for at gå på marked og dels for at besøge familie.
Han var en aktiv og hårdtarbejdende landmand, og i 1932 fik han og Karen af Foreningen af Jydske Landboforeninger medalje ”for landboflid”, og deres navne er påført mindestenen i Kongenshus Mindepark over de bønder, som opdyrkede den jyske hede. Opdyrkningen af heden foregik ikke kun omkring gården derhjemme. Mads opdyrkede flere gårde rundt omkring. Han døde i Malle i 1949, mens syv af hans søskende alle immigrerede til Amerika, hvor de døde.
Mads og Karen fik i datteren Johanne, som blev gift med Anton Schønning Madsen. De overtog i 1936 gården og afhændede den i 1965 til sønnen Christian Madsen, der var gift med Krista.
Møllegården
Også ”Møllegården” i Bjalderup blev hjemsted for langelændere. Hans Mikkelsen fra Magleby på Langeland, født i 1831, og hans kone, Christine, født i Bjalderup i 1837, overtog gården i 1873, og her var Hans Mikkelsen møller indtil sin død i 1879. Christine fortsatte med mølledrift og landbrug med hjælp af sin ældste søn, Jens. De etablerede en købmandsbutik på gården, og det var forløberen for Bjalderup Købmandsforretning, som blev bygget i 1900, og som Jens drev i de første år.
Østergård
Endelig har også ”Gunderup Østergaard”, Gunderupvej 54, været i langelænders eje. Den var ejet i slutningen af 1800-tallet af Ernst Peder Kristian Larsen, der var født i 1828 i Fugsbølle på Langeland, og hans hustru, Karoline Hansen, født i 1818 i Humble på Langeland. De har formentlig overtaget gården omkring 1872, da den blev bygget.
