Sognearkivet har 50-års jubilæum i år

 

Det fejrer vi på torvedagen, hvor man kan besøge arkivets stand med spørgsmål om næsten alt, som hører til sognets historie.

Vi har i år taget billeder med fra Legestuen, Konfirmationer, Gymnastik og mange flere.

Arkivet har igennem alle årene haft ledere og medarbejdere, som har skrevet sognets historie, først med blyant, senere med skrivemaskine, men nu hvor alle arkivets arkivalier er digitaliseret, lagt på relevante hjemmesider i respekt til personfølsomme oplysninger, men det betyder ikke at arkivalierne ikke er tilgængelige, men så må man besøge os på arkivet, som har til huse Hornelund 27 1. sal 1. og 3. tirsdag i hver måned fra kl. 15 – 17.

Vi ses på Torvedagen eller på Arkivet, hvor alle er velkommen.

Lige for en oplysnings skyld, så har arkivet over 40.000 digitale filer, så der er noget at kikke på.

Billedet er fra vores stand på Torvedag 2021, men Arkivet har været fast med på mange Torvedage

Loading