Månedens Billede
Månedens Billede maj 2024
Gartner var også musiker
Huset på Stadionvej 20 i Horne var tidligere ramme om et gartneri med en del jord i ”baghaven”.
Det var Aage Thomsen, der drev gartneriet.
Han blev født på ”Den gamle gård” i Bjerremose og var søn af Lars Thomsen og Marie Margrethe Schmidt.
Aage blev i 1941 gift med Ane Kirstine Aae fra Bork. Vielsen stod i Nørre Bork Kirke og ifølge kirkebogen var Aage ”ungkarl og musiker”.
Parret boede i nogle år på Gunderupvej 6 i huset, der blev revet ned i begyndelsen af 1970erne. Huset var bygget i 1845 og rummede tre lejligheder. Smed Thomsen købte huset og byggede værkstedshal i 1973 på grunden.
I 1955 byggede Stinne og Aage huset på Stadionvej 20. Huset lå på en grund på 489 kvadratmeter, og bagved Stadionvej 20 var et jordstykke på 851 kvadratmeter. Det var afgrænset af Fabriksvej og digerne til Gunnar Thomsens marker nord og øst for byen. I huset blev kælderen indrettet med butik, mens jorden blev forsynet med flere drivhuse. Her etablerede Aage Thomsen et traditionelt gartneri med både blomster, bær og grøntsager. Nogle af produkterne blev solgt i butikken, og flere borgere i Horne kan stadig huske, at der blev solgt både blomster, friske jordbær og agurker.
Det var et typisk enmandsfirma, men i højsæsonen havde han lidt hjælp i gartneriet.
Ved siden af gartneriet var Aage Thomsen musiker. Han spillede sammen med sin søster, Thea Rasmussen, der var gift med Ejnar Rasmussen og havde kiosken på Stadionvej 14. De spillede til en række fester i nærområdet.
Aage Thomsen døde i 1969 og blev begravet på Horne Kirkegård. Stinne Thomsen blev boende i huset indtil 1984, da uddelerparret Gudrun og Axel Pedersen overtog det. Da flyttede Stinne Thomsen til København, hvor hendes to børn, Kirsten, født i 1943, og Frantz, født i 1945, boede.
Da Gudrun og Axel overtog huset, var der ingen spor af butikken i kælderen, men der var stadig et drivhus i haven, som parret brugte i de første år.
Det store areal, som blev brugt til gartneriet, blev hovedsageligt solgt til Strangko, der flyttede til byen i 1962 og i de følgende år udbyggede med flere haller på gartnerjorden.
- november 2024
- juli 2024
- maj 2024
- april 2024
- februar 2024
- november 2023
- september 2023
- august 2023
- maj 2023
- marts 2023
- februar 2023
- januar 2023
- november 2022
- oktober 2022
- september 2022
- august 2022
- juni 2022
- maj 2022
- april 2022
- marts 2022
- februar 2022
- november 2021
- oktober 2021
- september 2021
- august 2021
- maj 2021
- marts 2021
- februar 2021
- december 2020
- november 2020
- september 2020
- august 2020
- maj 2020
- marts 2020
- februar 2020
- december 2019
- november 2019
- oktober 2019
- september 2019
- august 2019
- maj 2019
- april 2019
- marts 2019
- februar 2019
- november 2018
- september 2018
- august 2018
- juli 2018
- maj 2018
- april 2018
- marts 2018
- februar 2018
- januar 2018
- december 2017
- november 2017
- oktober 2017
- september 2017
- august 2017
- juni 2017
- maj 2017
- april 2017
- marts 2017
- februar 2017
- januar 2017
- december 2016
- januar 2015