Månedens Billede

Månedens Billede marts 2024

Industrieventyret i Horne

Det begyndte i 1960 og sluttede i 2014, men i de 64 mellemliggende år satte Strangko A/S sit tydelige aftryk på Horne Sogn.

Malkemaskinfabrikken blev grundlagt i 1930 af Adolf Strange-Hansen i Kgs. Lyngby. Han lancerede de første malkemaskiner i Danmark af mærket Benzona fra Amerika. I 1937 kom sønnen Poul med i firmaet, som voksede med flere produkter til kvægbrug.

Da køerne flyttede vestpå, fulgte Strangko A/S med. I 1960 købte Poul Strange-Hansen de bygninger på Stadionvej 16, som Peter Norup havde drevet installationsforretning fra.

Produktionen af drikkekar blev flyttet straks, og i 1962 fulgte malkemaskinerne med. Dermed var hele Strangko flyttet til Horne.

Tilsyneladende var Poul Strange-Hansen tilfreds med flytningen. I hvert fald sagde han gerne, at han kunne få tre arbejdere i Horne for den samme løn, som han skulle give to i København. Men ikke nok med det, to arbejdere i Horne bestilte lige så meget som tre i København.

I 1963 fulgte familien med fra København, og Inga og Poul købte en gård ved Alslev Mølle. Her havde de i begyndelsen otte køer, som de var fælles om at malke, og her kunne de afprøve nye produkter, inden de blev sat til salg.

Gården hed egentligt ”Stanstorp” efter den gård, som Pouls far på et tidspunkt havde i Sverige, men den blev i daglig tale kaldt ”forsøgsgården”. Da Inga Strange-Hansen solgte den i 1989, året efter Pouls død, var der 100 køer.

Strangko udvidede produktionen i Horne til udover malkeanlæg og drikkekar også at omfatte udmugningsanlæg, og senere var virksomheden først med elektronisk pulsering, lette malkesæt, vægophængte malkestalde og sildebens-malkestalde samt automatiske aftagere til både malkestalde og bindestalde.

Mange af egnens husmænd fik arbejde på fabrikken, og senere blev det også en attraktiv arbejdsplads for sognets kvinder. Antallet af medarbejder gik op og ned, men i gode tider havde op mod 80 unge og ældre, faglærte og ufaglærte Strangko som arbejdsplads.

Poul Strange-Hansen støttede på mange måder lokalområdet både med sponsorater og hjælp til f.eks. trykning af Horne Posten og kopiering for foreningerne.

Han havde også blikket rettet mod udlandet, og ved 75-års jubilæet i 2005 havde Horne-virksomheden eksport til mere end 40 lande. Når firmaet havde besøg fra udlandet, blev et flag fra landet hejst ved virksomheden, så Horne-borgerne kunne følge med i, hvor der nu var besøg fra, hvis man ellers kunne genkende flaget.

Poul Strange-Hansen havde før sin død ansat Per Allerød som direktør på Strangko. I januar 1994 overtog Per Allerød fabrikken, men solgte samtidig halvdelen til Søren Hjelm-Nielsen. I 2000 solgte Per Allerød sin andel til det hollandske firma Trake, som Søren Hjelm-Nielsen igen købte ud i 2002. Søren Hjelm-Nielsen solgte fabrikken i 2007 til det amerikanske firma BouMatic med europæisk hovedsæde i Belgien, og i 2012 blev navnet ændret til Boumatic.

Med produktionen samlet i Horne blev pladsen efterhånden for trang, og bygningerne i Horne var nedslidte. Derfor købte virksomheden nogle store fabriksbygninger i Skjern i 2014 og tog dem i brug i løbet af 2015.  Dermed sluttede industrieventyret i Horne, men der er stadig liv i bygningerne på Stadionvej. De blev i 2015 solgt til Søren Hvidbjerg, Ølgod. Han etablerede Horne Erhvervspark med udleje til flere virksomheder, og sådan er det stadig. Horne Erhvervspark blev i 2021 solgt til et Esbjerg-selskab, som i 2022 videresolgte bygningerne til MP Ejendomme.

 

Månedens Billede februar 2024

 

Kloakselskab fylder 100 år

Kloakselskab fylder 100 år

Horne Kloakselskab blev stiftet den 12. februar 1924, men allerede året før havde en gruppe borgere arbejdet med planer om at få en del af Horne By kloakeret. Gruppen handlede hurtigt og havde fra start 19 interessenter. Det steg til 24 indtil 1937.

Den første bestyrelse bestod af de tre medstiftere formand Hans Chr. Hansen, Mads Madsen samt Bakken Bakkensen, der var kasserer.

Gruppen fik både jordemoderhuset, brugsen, mejeriet og elværket med fra start, og dermed var 1000 kroner dækket af den samlede udgift på 3400 kroner dækket ind. Resten blev dækket af et lån, som bestyrelsen optog i Varde Sparekasse. Lånet løb over 10 år med en årlig rente på 5,5 procent, og bestyrelsen hæftede som kautionister for det. ”En for alle og alle for en”, som det stod i lånedokumentet. Borgerne skulle afdrage på lånet i 10 år med en årlig rente på 10 procent, og de skulle desuden selv betale for stikledning samt andet kloak-arbejde på egen grund – nøjagtig, som borgerne også gør 100 år senere i forbindelse med separatkloakeringen. Desuden betalte de i de første år 22 kroner årligt til vedligehold af kloakledningen.

Hvis de ikke betalte afdragene, kunne bestyrelsen gå rettens vej og afbryde for stikledningen, men tilsyneladende faldt pengene rettidigt, for den 8. maj 1933 blev restlånet på 101 kroner indbetalt i sparekassen.

Entreprenør K.N. Hansen fik opgaven med at anlægge en hovedkloakledning fra nordsiden af Engkanten i en lige linje til nordsiden af Tistrupvejen. Herfra gik den 52 meter østpå samt vestpå til hjørnet mod Mælkevejen ud mod Ølgodvej. (Hornelund i 1920 og bybilledet fra 1938 fortæller hvordan veje og by så ud i tiden omkring kloakeringen)

Der blev i alt sat fem brønde ned, og dem skulle Jakob Pedersen rense. Han fik det første år 35 kroner, men han må have været god til at forhandle løn, for året efter steg lønnen til 76 kroner.

Det var også dengang, at bestyrelsen fik hjælp af en advokat til at udarbejde vedtægter. Regningen lød på 15 kroner. I dagens priser ville man for det beløb have fået advokathjælp i cirka 20 sekunder.

Det fremgår ikke af protokollen, hvornår Horne Kloakselskab ophørte, men kloakken optræder for første gang i Horne Kommunes regnskab for 1938-39. Da har kommunen brugt 2800 kroner på reparation og fremhæver, at det er en medvirkende årsag til, at det samlede regnskab er noget ringere end året før. 

I 1965 blev endnu en stor bid af Horne By kloakeret, nemlig fra Engkanten og ned til Klokkedoj, (det gamle kloakbillede), mens Habrehøjvej fulgte efter nogle få år senere. Sidste etape var Lundagervej, inden gravemaskinerne vendte tilbage i 1920 for at dele kloakken op i spildevand og overfladevand.

 

Månedens Billede januar 2024

Traditioner fornyes og udvides.

Traditioner har det ofte med at være uforanderlige, men mange siger også, at traditioner er til for at brydes.

Der er vel ingen årstid med flere traditioner end jul og nytår, og selvom der selvfølgelig er sket ændringer gennem årene, er der kun tale om små ændringer.

Til gengæld er der kommet flere traditioner til – i hvert fald i Horne. Før 2017 var der ingen nytårskur i hallen, og nu har en masse borgere taget kuren til sig som noget, man bare skal deltage i. Før 2018 var der heller ingen, der havde hørt om en billedfrise i hallen, men den er nu også blevet en del af årsskiftet.

Nytårskuren, der er arrangeret af Horne Idrætspark, samler hvert år omkring 50 mennesker i alle aldre, og programmet har ikke ændret sig siden første gang i 2017. Borgerne ønsker hinanden ”Godt nytår” og skåler det nye år velkommen i et glas champagne.

Formanden for Horne Idrætspark, Søren Dahl, fortæller om det forgangne år – ofte både lokalt, nationalt og internationalt. Et enkelt år måtte han dog melde forfald på grund af arbejde, så halinspektør Thorkild Lindvig overtog talepapiret. Det var i 2023. Derefter var igen alt ved det gamle – stuvet hvidkål og frikadeller fra hallens køkken. De første år kostede menuen 50 kroner, men nu er prisen 60 kroner. Til gengæld er kvaliteten stadig den sammen. Et enkelt år måtte kuren aflyses. Det var i 2021, da såvel kuren som stort set alt andet var lukket ned på grund af corona-restriktioner.

I 2018 koblede Horne Sognearkiv sig på nytårskuren.  Da blev en række QR-koder afsløret på en billedvæg. Her kan borgerne med deres mobiltelefon læse historierne bag nogle af seværdighederne i sognet. QR-koderne kan stadig ses i hallen. Året efter var sognearkivet igen på banen og har været det lige siden med en billedfrise i indgangspartiet over en knagerække.

I 2019 viste billederne forskellige situationer fra byggeriet af hallen, og hvert år mellem jul og nytår bliver frisen fornyet, så den er klar til nytårskuren. Det er Leif Sønderskov, der finder billeder og tekster frisen, som siden har bestået af billeder af håndboldhold, friluftsspil og landbrug. Nyeste skud på stammen er billeder fra torvedagene i Horne, som kan ses i hele 2024.

For ref. Bente Jakobsen.

Foto. Leif Sønderskov.

Billeder fra div. Nytårskurer og fra ophængs frisen i forhallens

15.000 –

Månedens Billede december 2023

Juletræsfester med forhindringer

Julen er vel nok den højtid, der har flest traditioner og vel at mærke traditioner, som er meget vejrbestandige.

Det har gennem mange år været en tradition i Horne at holde juletræsfest for hele familien, have et stort juletræ i byen og gå i juleoptog, men det er traditioner, som har mødt både forhindringer og har ændret sig undervejs.

Det har ikke været muligt at finde frem til året for, hvornår den første juletræsfest blev holdt, men det var på skift hver andet år Horne Borgerforening og Horne Husmandsforening, der har budt ind til Juletræsfest på hotellet. 

På Horne Sognearkiv kan vi se, at festen i hvert fald fra 1972 blev holdt 3. juledag, og der var dans om juletræet, slikposer, der gik på skift mellem sognets handlende, og dans til omkring klokken 23.

I 1973 var der oliekrise, så juletræerne ved indfaldsvejene blev droppet, men det store juletræ i byen kom på plads, dog uden lys. 215 børn og 100 voksne deltog i juletræsfesten på hotellet. Entreprisen var 3 kroner, men mange syntes, at det var for billigt, så året efter kostede det 6 kroner.

Juleoptoget var i mange år den sidste søndag før jul, også selvom søndagen faldt på den 23. december. Varde Garden gik i spidsen foran hestevogn og nisser, men i mange år var der et arrangement med for eksempel film og bankospil for børnene, inden optoget gik i gang.

I 1976 var det så koldt, at garden kun spillede et nummer foran alderdomshjemmet. I stedet gik den en ekstra tur i byen.

Samme år havde sogneforeningen hyret en musiker til juletræsfesten, som ikke kunne spille det, børnene ville danse til. Han pakkede sammen, og i stedet vendte Finn Tonnesen og Co. plader til alles tilfredshed.

I 1980 blev festen delt i to, først om eftermiddagen for de små børn, og om aftenen for de større børn. Der kom ikke mange forældre om aftenen, så året efter var alt igen ved det gamle, og dog. Der var frostskade på hotellet, så festen blev afviklet i den nye Horne Hallen. Året efter var den tilbage på hotellet, men fra 1987 har den været i hallen, og siden har det været en fælles fest arrangeret af HGU, HIF, Spejderne og sogneforeningen. Samarbejdet skyldtes, at de tre første foreninger var gået sammen om en juletræsfest, og tilslutningen til sogneforeningens fest dalede.

Festen blev flyttet fra 3. juledag til før jul, og der kom flere aktiviteter såsom julespil og underholdning af Varde Garden.

For at holde fast i de voksne kom der i 1995 både kortspil, billard og amerikansk lotteri på programmet, men de aktiviteter blev udfaset igen i årene 2009-2012.

I 2000 var bestilt et diskotek, som både skulle agere julemand, spille til dansen om juletræet og til den efterfølgende dans. Det kunne de dog slet ikke overkomme, og i sogneforeningens protokol står: ”dem engagerer vi ikke mere”.

Op gennem 00erne var der cirka 300 børn og voksne med, og i 2002 kom der også luciaoptog. Efterhånden var der færre og færre deltagere, så i 2013 blev festen flyttet fra fredag aften til søndag eftermiddag for om muligt at vende deltagernedgangen.

I 2017 var der luciaoptog i kirken, og året efter blev det en international juletræsfest om aftenen med en blå nissepiger og international buffet.

Sådan var det også i 2019, men efter Corona aflysningen i 2020 vendte festen tilbage til dagtimerne. I 2021 var der luciaoptog, risengrød, leg og krea, og i år er der dækket op til det store kolde julebord, dans om træet, amerikansk lotteri og hygge, inden deltagerne kan gå i juleoptog med Varde Garden rundt i byen.

For ref. Bente Jakobsen

Horne Sognearkiv har desværre ikke billeder fra dengang Lærer Kristensen stod for sang og dans omkring det store juletræ (Med levende lys) og Lille Mie for julelegene.

Hvis vi skal have det hele med, må vi ikke glemme at Bounum Skole havde sin egen juletræsfest med stor tilslutning, og at Stundsig Skole ligeledes havde deres Juletræsfest. Begge disse fester havde stor opbakning, med hjemmelavede slikposer, og medbragt madpakker til fællesspisningen. Disse Juletræsfester havde som dem på Hotellet deres helt egen historier.

Selvom Skolerne havde deres egen Juletræsfester var Juletræsfesterne på Hotellet for hele sognet.

December månedens billeder er altså af nyere dato. Foto Leif Sønderskov.

Alle billederne er af nyere dato og viser Juletræsfesten i Hallen – Lucia i Kirken og Varde Garden som i over 40 års har været en fast indslag til Sogneforeningens Jule optog

14.900 – 15.000

Månedens Billede november 2023

Møllesten på rundrejse i sognet

Møllestenen har været på en længere tur rundt i sognet i de senere år.

Oprindeligt havde den til huse på Bjerremosevej 93 i Bjerremose, og herfra blev den sendt til Gunderupvej 2 i Horne. Efter mange år vendte den i 2019 tilbage til Bjerremose til en lidt omtumlet tilværelse. Første stop var Ølgodvej 84, men efter kort tid blev den forflyttet til en grøn plads efter Ølgodvej 95, inden den vendte tilbage til Ølgodvej 84.

I 2023 er den atter vendt tilbage til Gunderupvej 2 og udgør en del af den udsmykning, der har ændret en brandtomt til et rekreativt hjørne.

Møllestenen blev brugt i møllen i Bjerremose, der blev etableret i cirka 1880 og fungerede til 1935. Møllen havde til huse på Ølgodvej 93 og blev revet ned i 1941.

Den første møller i Bjerremose var Peder Iversen, der i 1884 blev afløst af Hans Thomas Pedersen, som også var uddeler i Bjerremose Indkøbsforening. I 1889 overtog Niels O. Chr. Pedersen møllen, og han overlod i 1926 posten til Johannes Clausager Pedersen, der blev den sidste møller i Bjerremose.  

To år efter nedlægningen af møllen blev møllestenen brugt som gave til Gudrun og Søren Thomsen i anledning af, at de i 1937 overtog Horne Smedeforretning på Stadionvej. Gaven fik de af foderstofuddeler Thomas Madsen og hustru, Stinne.

Møllestenen havde en diameter på 138 centimeter og blev i mange år brugt af Søren Thomsen som mål, når han lavede jernringe til træhjul. Da havde den sin plads ved indgangen til forretningen fra Stadionvej, og da den ikke længere skulle bruges som målestok, blev den flyttet om på Gunderupvej. I forbindelse med branden fik Horne Sognearkiv øjnene op for den og fik lov til at hente den af den daværende ejer Mads Arildsen. Og så begyndte rundturen i sognet.

14.842 – 14.900 

 

 

Månedens Billede oktober 2023

Ungdomsklubben blev 33 år

Da Horne Kommune i 1970 blev en del af Varde Kommune, stod et nyt ”rådhus” på Højvangen tom.
Der har sikkert været mange ideer til, hvad de gode lokaler kunne bruges til. En af dem var at etablere en ungdomsklub og lade den få base i huset. Som tænkt så gjort.
Med lærer Sv. Aa. Vesterbye som initiativtager blev der sendt en ansøgning til Varde Kommune om tilladelse til oprette en ungdomsklub for de 14-18-årige. Formålet med klubben var at ”tilbyde de unge mennesker et sted at mødes under hyggelige former og et sted, hvor de kan samles om billard, hobby og bordtennis som et alternativ til Hornes ungdom”.
Varde Kommune sagde ja, og med Sv. Aa. Vesterbye som leder blev den åbnet i 1970 med 46 medlemmer.
Medlemstallet steg støt og kulminerede med 92 i 1977. Da var lederjobbet overtaget af Inga Vesterbye, der i de fem foregående år havde været medhjælper.
Den første bestyrelse bestod af Gunnar Kristensen, Stundsig, Karen Thomsen, Horne, Gunnar Pagaard, Horne, Bertel Krog, Horne, Eva Plauborg og Poul Erik Hansen.
Førstesalen blev udlejet som bolig. Således flyttede Esther og Arnt Gade ind i 1974. Mens ungdomsklubben brugte stueetagen to gange om ugen, blev lokalerne også benyttet til meget andet. I 1975 var der således følgende brugere i større eller mindre omfang: husholdningsforeningen, idrætsforeningen, idrætsparken, Horne Haveforening, RAGU og sognearkivet til en udstilling.
Der var mange hygge-, musik-, hobby- og filmaftener på programmet, men de unge holdt også forårsfester, og karneval, lavede teaterforestillinger og havde foredragsholdere udefra.
I 1988 begyndte borgerne i Horne at arbejde med etablering af en børnehave, og den kunne passende være i huset på Højvangen. Huset skulle bygges om for godt en million kroner og give plads til 22 børn i alderen 3-6 år.
På det tidspunkt var ungdomsklubben samt den private legestue og dagplejernes legestue faste brugere.
Løsningen blev at indrette førstesalen med tv-stue, tekøkken og stort lokale til aktiviteter, så ungdomsklubben kunne flytte ovenpå. Lokalerne kunne så i dagtimerne benyttes af legestuerne.
Mens der blev bygget om, holdt ungdomsklubben åbnet en gang om ugen i mødelokalet på Horne Skole, og i den periode var blandt andet et velbesøgt arrangement i gymnastiksalen med hypnotisøren Ali Hamann.
Ungdomsklubben blev drevet under Folkeoplysningsforbundet i Varde Kommune og havde i hele sin levetid ni lønnede ledere samt nogle lønnede medhjælpere.
Efter Inga Vesterbye overtog Leif Sønderskov lederjobbet i 1978, og han blev i 1980 afløst af Marius Karkov. De følgende ledere var:
Svend Wedel Sørensen (1981-1982), Transbøl, Hans Ole Hansen, Tistrup (1982-1985), Freddy Kristensen, Bjerremose (1985-1988), Klaus Silberg (1988-1989) og John Hansen, Horne (1989-1990). Derefter tog Marinus Poulsen over, og efter 13 år på posten sagde han sin stilling op, og bestyrelsen besluttede at lukke klubben med udgangen af sæson 2002-2003. Lukning og opsigelse havde samme begrundelse, nemlig svigtende medlemstal. han blev den sidste klubleder. Efter sæson 2002-2003 besluttede bestyrelsen at lukke den ned på grund af et faldende medlemstal. Efter et støt faldende medlemstal kulminerede det i 2002-2003 med i gennemsnit tre deltagere per åbningsaften.
Den sidste bestyrelse var Mamse Pontoppidan, Alis Kristensen, Else Holm og Bente Jakobsen, og lokalerne kunne dermed overtages af børnehaven Regnbuen.

Tekst Bente Jakobsen.

Foto Leif Sønderskov.

14.760 – 14.842

Månedens Billede september 2023

Arkivet runder skarpt hjørne

I 1973 satte fire Horne-borgere sig sammen med det ene formål at indsamle papirer og informationer om sognets historie.
Det lykkedes at få etableret Horne Sognearkiv, som viste sig meget levedygtig og derfor i år fylder 50 år – stadig med det formål at indsamle, arkivere og formidle historien.
Initiativtagerne var Karen Thomsen, Niels Nielsen, Hans Holm og Hans Jensen, som også fik tilknyttet Emil Krog og Mie Jensen. Navnet var Horne Sogns Lokalhistoriske Arkiv, som organisatorisk var en underafdeling af Horne Sogneforening.
De første år med Karen Thomsen som arkivleder blev brugt på at finde fodfæste – finde ud af, hvordan man opretter et arkiv, og hvad det skal rumme. Medarbejderne hentede hjælp hos andre arkiver, og de begyndte et stort arbejde med dels at få indleveret arkivalier og dels at få dem registreret.
Efter nogle år blev båndet til sogneforeningen kappet, og siden har arkivet været en selvstændig enhed med egne vedtægter i modsætning til mange naboarkiver, der har en forening med medlemmer i ryggen.
I perioden med Anne Uhre Schmidt som arkivleder og med Erna Vig Nielsen, Vagn Hansen, Svend Aage Jensen og Axel Bendix Pedersen som medarbejdere rykkede arkivet for alvor. Således blev alle husstande i hele sognet besøgt med henblik på at få oplysninger om nuværende og tidligere beboere, og den registrering bliver stadig ført ajour.
Det var blyant, kopimaskine og senere skrivemaskine, der blev brugt til de mange registreringer – også længe efter, at computeren var opfundet. Den kom først i brug nogle år efter år 2000, og så begyndte digitaliseringen, som gør det muligt for ikke blot sognets beboere, men for borgere i hele verden at se, hvad Horne Sognearkiv indeholder.
I de første år havde arkivet til huse i kælderen under skolen, men i 2010 rykkede det ind på sin nuværende adresse på første sal på Hornelund.
Her råder arkivet over 65 kvadratmeter med plads til skriveborde, til møder, til besøgende og til hylder fyldt med foreningsprotokoller, skøder, billeder, avisudklip, folketællinger og kirkebøger, informationer om erhvervslivet, erindringer og meget mere.

Formidling er en stor del af arkivets virke. Det sker blandt andet ved kirkegårdsvandringer og billedaftenen, men også ved cykelture i sognet, ved QR-koder på særlige steder, ved besøg i forbindelse med guldkonfirmationer, ved at skrive historier på ISSUU og på hjemmesiden samt på åbningsdagene den 1. og 3. tirsdag i hver måned.
Der har været seks arkivledere og 27 medarbejdere i de første 50 år og dertil kommer en uvurderlig hjælp fra Niels Pallesen, der indtil sin død sad på Rigsarkivet i København og fandt masser af gård oplysninger fra Horne Sogn.
Arkivets fremtid afhænger af borgernes hjælp – både i form af indlevering af arkivalier og i form af håndkraft til for eksempel specifikke opgaver. Og husk: i går er historie i dag, så skal vores efterkommere kunne dykke ned i deres historie, skal den indleveres til og registreres på arkivet.

Det er her på Hornelund 27, 1. sal Arkivet har haft til huse siden 2010

Billederne i galleriet herunder viser vore Arkivæsker på hylderne – Fra et besøg på Arkivernes dag – 3 billeder fra et besøg af Villy Mosgård som er granfætter til Eva “Moesgård” Hansen. Han havde taget en ven og sin kone med. – Sidste billede. Horne Sognearkivs mødelokale.

14.668 – 14.760

Månedens Billede august 2023

Torvedage gennem 45 år

Morgenkaffe, morgensang, masser af boder bemandet af foreninger og almindelige borgere, musik, godt vejr – som regel – en konferencier og masser af mennesker i højt humør.
Det er ingredienserne i den torvedag, der afvikles midt i august, og sådan har det været i mange år, men der er sket forandringer undervejs.
Torvedagene begyndte for 45 år siden – og alligevel ikke. Allerede i 1977 gik byens mange handelsdrivende sammen om en torvedag med boder udenfor deres forretninger.
Det må åbenbart have været en god dag. I hvert fald var der igen torvedag i august 1978, denne gang som en del af Horne IFs sportsuge. I årene derefter blev sportsugen og dermed torvedagen rykket til juni. I 1979 bød husholdningsforeningen ind med morgenkaffe, og sådan har det været lige siden.
I 1983 regnede det så meget, at loppemarkedet og boderne rykkede ind i kroens sal, og både i 2009 og 2019 blev der serveret morgenkaffe på kroen, indtil vejret artede sig, så deltagerne igen kunne være udenfor.
Den første store ændring kom i 1985, da Horne Sogneforening overtog torvedagen og etablerede Torvedagsudvalget. Det første udvalg bestod af Otto Lund Hansen, Eva Plauborg, Karen Linding, Sv. Aa. Østerberg og Jes Østergaard. De stod for torvedagen i 1986 og flyttede den til august, hvor den stadig er.

Torvemanden og mottoet “Hvor godtfolk er..” blev introduceret i 1985 og er stadig med.
Der er taget forskellige initiativer til at skaffe penge til torvedagen. I nogle år fra 1984 blev lokale borgere udpeget som kræmmere, som hver skulle få 500 kroner til at yngle. Det første år gav det et overskud på 19.369 kroner, som blandt andet blev brugt på torvedagen og på julebelysning.
I 1986 kom præmiewhist på programmet, og i 1989 blev der for første gang samlet jern ind. Det var Niels Øllgaard involveret i, og det førte i 1995 først til hans cykelforretning og siden “alt-mulig-butik” med et overskud på mere end en halv million kroner til torvedagen. Første afregning i 1995 lød på 1100 kroner.
I 1995 blev torvedagsnøglerne lanceret, mens jagtforeningen siden 1987 har tjent penge ved at sælge friske rødspætter.
I mange år spillede Lars Møllers Trio, men i 1999 stod Filurerne for musikken. To år senere var Lars Møllers Trio tilbage, mens Bent Poulsen tog over i 2017.
Lige så standhaftig var Leif Sønderskov som konferencier. Det hverv røgtede han på bedste måde fra 1978 til 2016. (Der skal dog nævnes at Keld Jochumsen og Poul Plauborg hver én gang har vikarieret for Leif). Leif blev fra 2017 afløst af Jørgen Østergaard, som efter et par år lod depechen gå videre til Kurt Burkarl.
Selvom konceptet ikke har ændret sig meget gennem årene, har der været afvigelser.
I 2017 var der auktion med borgmester Erik Buhl som auktionarius. Samme år kørte det lille tog i Vikingelunden, og der blev plantet et Martin Luther-træ på kirkegården.
I 2020 var der ingen torvedag på grund af Corona, og i 2022 blev både kaffebord og boder flyttet ned på Krosvinget på grund af kloak arbejde.

Torvedagen i 2023 er sat til 19. august.

Ref. Bente Jakobsen

14.590 – 14.668

Månedens Billede juli 2023

Marker blev erstattet af sportsplads

Fodboldspillerne i Horne IF var efterhånden ved at være trætte af at spille på marker udenfor byen. En gruppe borgere tog bolden op og gik i gang med at undersøge mulighederne for etablering af en sportsplads.
Kr. Hindsig, P.N. Norup og Jens Linding Jessen samt de to Horne IF-medlemmer arbejdede hurtigt. Den 30. april 1937 var der stiftende generalforsamling i Horne Idrætspark. Der blev iværksat en indsamling og købt 3 3/4 tdrl. jord af Bennet Nielsen for 9000 kroner, og med to hestevogne, skovle og river samt masser af frivillig arbejdskraft blev der etableret læbælte, løbebane, fodboldbane, plads til håndbold, gymnastik og kroket samt et klubhus.
Den 17. juli 1938 – 85 år siden – blev anlægget indviet, og dermed var modellen for alle fremtidige udvidelser skabt: lokal indsamling og frivillig arbejdskraft.
I de første år betalte Horne IF ikke leje af anlægget, men Horne Idrætspark fik overskuddet fra sommerfesterne. I 1944 trak 165 gymnaster fra Ollerup 2000 tilskuere og gav et overskud på 1054 kroner.
Fra 1947 betalte Horne IF leje, det første år, 2300 kroner, og sådan er det stadig.
I 1959 blev anlagt en friluftsscene, og i 1970 blev stadion udvidet med en ny fodboldbane, lysanlæg på den gamle bane, seks håndboldbaner og atletikanlæg.
I 1974 kom der nyt klubhus med omklædningsrum og cafeteria.
Ved 40 års jubilæet blev tankerne om en hal luftet, og siden er det gået stærkt: 1981 blev hallen indviet, 1, i 1984 bygget depotrum og mødelokale, så der blev plads til billard, i 1989 fik fodboldbanen en tribune,  i 1991 blev tennisbane indviet, i 1992 gav Iver Larsen tilskud til nyt lysanlæg, i 1995 fik hallen nyt indgangsparti med garderobe, toiletter, kontor og billardlokale, i 1999 kom der nyt vindfang, og i 2013 blev køkkenet udvidet og moderniseret, og der blev byttet stort mødelokale, så billard kunne rykke tilbage til mødelokalet og fitness rykke ind i billardlokalet.  

Der har undervejs også været snak om både en svømmehal og et kulturcenter, men usikkerhed om finansieringen stoppede planerne. Den kraftige udvikling skyldes ikke mindst indsamlinger, godt 765.000 kroner til hallen, og overskud fra bankospil. Også store fester med 700 deltagere i hallen til spisning og underholdning af blandt andet Linje 3, Østjysk Musikforsyning samt Pallesen og Pilmark skæppede godt i kassen.
Anlægget skulle passes og blev det fra 1938 til 1973 af Ejnar Pedersen. Han blev afløst af Inger og Uffe Friis. I årene 1977-1996 havde Birthe og Bakken Strebøl ansvaret for anlæg og cafeteria, mens Lone og Niels Hviid havde opgaven i 1996-2001.
Thorkild Lindvig blev halinspektør i 2001, mens Else Marie Madsen overtog cafeteriaet med hjælp af Lisbeth Nørgaard. De stoppede i 2017, og siden har Ulla Lindvig været chef i cafeteriaet.

Ref. Bente Jakobsen.

Billeder. Horne Sognearkiv

Billedgalleriet indeholder div. billeder fra hele perioden.

På Hjemmesiden ISSUU kan man læse hele historien om Horne Idrætspark. https://issuu.com/arkiv/docs/horne_idr__tsparks_historie 

14.490 – 14.590 

 

 

Månedens Billede juni 2023

120 år med masser af sport

Christian d. 9., brødrene Wright, Tour de France og Horne IF har i hvert fald en ting til fælles, nemlig 1903. Da var Chr. konge, Wright-brødrene fløj den første tur med et motordrevet fly – en tur på fire sekunder. Det første Tour de France blev afviklet, og Horne IF blev etableret.

Det sidste er rent lokalt det vigtigste, for siden har der været masser af oplevelser og store triumfer indenfor fodbold, håndbold, atletik, bordtennis, teater, badminton, billard, kroket og petanque.

Det var fodbolden, der fik gang i Horne IF eller rettere Horne Boldklub, som blev stiftet af medlemmer af Horne Gymnastikforening med Jørgen Rasmussen som den første formand. De første år spillede fodboldspillerne på lejede marker, og de var undertiden udfordret af plovfurer, ingen afmærkninger og kraftige hældninger. 

Fodboldspillet var dog kommet for at blive, og det har gennemgået to guldaldre – den første i 1920erne, og den næste i 1970erne med det jyske mesterskab i serie 4 i 1968 som optakt.
Der bliver stadig snakket om mere end 700 tilskuere på Horne Stadion til en oprykningskamp i serie 3 mod Nordenskov, om en plads i ottendedelsfinalen i DBU’s pokalturnering i 1976, om det jyske mesterskab til kvinderne året efter og om jyske mesterskaber til ungdomsholdene.

i slutningen af 1920erne kom også sportsfester med mere end 500 deltagere på programmet. På samme tid blev navnet ændret til Horne IF, og der kom flere idrætsgrene med.

Det var damerne, der fik gang i håndbolden i 1931, da de manglede en sommeraktivitet. De kendte ikke reglerne, så de spillede med fodboldregler. Siden kom der styr på reglerne, og der kom både børn og mænd med. Der blev spillet mange stævner med op mod 70 hold og mange pokaler til Horne.
I atletik var Horne suveræn, så suveræn, at omegnsforeningerne ikke var vilde med at invitere Horne IF til stævne.

I det hele taget har der været masser af oplevelser og store triumfer indenfor alle sportsgrene. Det vidner pokalskabet i Horne Hallen også om. Nogle af pokalerne er vundet i udlandet. Allerede i 1964 var Horne IF til stævne i Østrig. Deltagerne betalte 144 kroner for en uges tur. Siden har både Italien, Ungarn, Tyskland og ikke mindst Holland stået på programmet, og ofte har deltagerne lavet minkbure eller solgt strømper for at dække udgifterne.

 HIF dækkede sine udgifter til de mange aktiviteter med indtægter fra sportsfester, friluftsspil, revyer, bankospil og sponsorer. Estradeballerne var legendariske. Sir Henry og The Butlers trak i 1970 1000 tilskuere, da medlemmer kørte land og rige rundt med reklamer for koncerten.
Med faldende børnetal og mange forskellige tilbud blev det efterhånden nødvendigt med samarbejder. Håndbolden overlevede ikke, men fodbolden lever i bedste velgående i et samarbejde med Tistrup og Sig/Thorstrup.

Trods ændringerne er Horne IF stadig en forening, hvor der er tilbud til alle aldre, og hvor fællesskabet er det bærende fundament.

For Ref. Bente Jakobsen.

Billedserien omfatter et lille udsnit af nostalgiske begivenheder fra det omfattende billedmateriale som vi har på Sognearkivet, og som alle er velkommen til at se ved et besøg på Arkivet.
Ligeledes kan man også få oplysning af årstal og navne på billederne i galleriet.

14.400 – 14.490

Månedens Billede maj 2023

Modstandsfolkene holdt ro og orden

 Den 4. maj om aftenen for 78 år siden lød frihedsbudskabet fra BBC i London. “I dette øjeblik meddeles det, at de tyske tropper i Holland, Nordvesttyskland og Danmark har overgivet sig”.
Lys blev tændt, og jublen brød løs. I de følgende dage blev der taget initiativ til at sikre freden mellem danskerne og de tyske soldater, der stadig befandt sig i landet i rigelige mængder.
Også i Horne var der mange tyske soldater, og det blev modstandsbevægelsens opgave at holde styr på situationen og kontrollere både soldater på vej hjem og danskere, der havde været for tæt på tyskerne.
I Horne var der to grupper. Den første blev etableret i februar 1945 og bestod af elværksbestyrer S. Villemoes, lærer K. Kristensen, maler Jessen, kommis Hans Hansen, Valdemar Hansen og Magdal Lauritzen. Kort tid efter kom Hans Østergaard og Hans Frahm med. Gruppe to bestod af Peter N. Norup, Arne Jensen, Hans Damgaard, Jes. D. Schmidt, Jes Pallesen Sørensen, Hans Kruse Riddersholm og Axel Jochumsen.
Horne-grupperne var en del af Sektion X, distrikt Æ og havde et tæt samarbejde med Tistrup.
Modstandsgrupperne kom ikke i kamp med tyskerne, men det kunne medlemmerne ikke vide på forhånd. De gik med, fordi de ville være med til at jage tyskerne ud af landet.
De blev undervist i brugen af våben og fik leveret et læs våben, der var kastet ned i Nordjylland og fragtet til Tistrup, hvor Hans Østergaard hentede dem på en vogn læsset med kartoffelsække.
Hans Østergaard har i sine erindringer berettet om den dramatiske transport af våbnene, der skulle gemmes på elværket.
“Da jeg kørte under viadukten i Tistrup, gik der seks tyske soldater rundt med en officer. De var ude at øve sig, og i stedet for at stoppe helt op, lod jeg bare hestene gå lige så stille fremad, mens jeg stoppede min pibe. Officeren vendte sig rundt og kiggede kort på mig, inden han råbte: passér. Lige i det øjeblik var jeg lettet, men spændingen var ikke forbi. På elværket kom et par tyskere ud for at hjælpe med at bære sækkene ind. Efter 3. sæk sagde jeg, at vi ikke skulle have flere sække ind. De nikkede bare og gik igen”.
Alle våben blev rengjort og smurt. De blev gemt i rør- og ledningskanalerne under elværket, mens ammunitionen blev gemt i en tønde, der blev gravet ned i et tørveskur.
Den 5. maj samledes modstandsfolkene hos Villemoes, og de blev enige om at søge forhandling med tyskerne om at afgive våbnene. Chefen på administrationskontoret på lazarettet på skolen indgik en aftale om at tilbagekalde alle privat-indkvarterede soldater, kun stille vagter uden for bygninger med tyskere og stoppe ved danske vagters tilråb.
Det gik dog ikke helt gnidningsfrit, da flere af de tyske soldater provokerede de danske vagter. Den tyske chef undskyldte overfor de danske vagter, men først, da Arne Jensen skød efter hjulene på en bil, der ikke ville stoppe, forstod de tyske soldater aftalens indhold.
Den 10. maj deltog flere modstandsfolk i begravelsen af den engelske flyver Geoffrey Charles Smale, der var skudt ned over Tipperne og ført til lazarettet i Horne, hvor han døde den 8. maj. Modstandsfolkene saluterede over hans grav.
En af de sjovere episoder opstod, da en dansk vagtpost var uforsigtig med sit gevær. Et skud gik af, og en rude i Tatol blev knust. En tysk officer var netop gået ind i butikken, og han kom ud igen i en vis fart.
Da modstandsfolkene fik adgang til lazarettet, blev de danske piger, der havde arbejdet for tyskerne, vist ud af byen med et kvarters varsel. Vagterne fik også en anmeldelse om, at der var blå kors på noget undertøj på lazarettet. Det brugte Gestapo som kendetegn, og med hjælp af modstandsfolk fra Tistrup, blev to Gestapofolk anholdt.
Modstandsfolk fra Horne blev også sendt ud til Hovedvej 11, hvor de fra Andreas Nissens gård kunne overvære, at en stor flok tyske soldater var på vej hjem.
I bogen om Sektion X står der:
“Det var en herlig følelse at stå der med maskinpistolen i hånden og glo på “de grønne”, som nu traskede afsted og benyttede de latterligste befordringsmidler for at slæbe så meget som muligt med sydpå. De kunne have sparet sig selv for meget besvær, hvis de havde vidst, at det hele blev taget fra dem ved grænsen”.
Horne-gruppen anholdt to personer på en lille fladvogn og en person på cykel. De kom fra Oksbøllejren, og det viste sig, at den ene havde været chef for lejrens vagtkorps, mens den anden var sortbørsgrosserer og ågerkarl i stor stil. Han havde taget op til 1300 procent i renter af sine kammerater. Den tredje person var svagt begavet og forstod ikke, hvad der foregik, så han blev hurtigt løsladt.
I slutningen af maj var der ikke flere opgaver til modstandsfolkene, og de sluttede med en parade i Letbæk, hvor oberstløjtnant C.C. Larsen takkede Distrikt Æ for at have udført et stort og godt arbejde indenfor modstandsbevægelsen og have udfyldt sin plads på værdig måde indenfor rækkerne i kampen for Danmarks frihed og mod dets undertrykkere.

Ref. Bente Jakobsen

Foto fra Horne Sognearkiv

Det første billede i galleriet herunder er fra venstre. Svend Villemoes, Hans V. Hansen, Svend Aage Petersen, Frank G. Sørensen, Hans Østergaard, Svend Aa. Jessen, Hans J. Frahm og Lærer K. Kristensen.

Billedet lige under er fra venstre. Peter N. Norup, Arne Jensen, Hans Damgaard, Jes D. Schmidt, Jes Pallesen Sørensen, Hans Kruse Riddersholm og Axel Jochumsen.

14.130 - 

Månedens Billede april 2023

Hornelund afløste fattiggården

Da fattiggården i Hindsig lukkede, stod “De gamles Hjem” i Horne klar til at overtage forpligtelserne overfor “trængende, som er berettiget til aldersrente”.
En ny lov førte til en ændring af fattighjælp og ældreomsorg. Derfor blev det nuværende Hornelund bygget. Prisen var 30.550,50 kroner, og det blev indviet den 1. juli 1928. Hjemmet hørte under udvalget for aldersrente, mens kommunalbestyrelsen traf beslutning om “indlæggelse”, som det står i vedtægterne.
Den første bestyrer var Anna Christensen fra Skovlund. Hun og hendes mand havde boet i Amerika, men hun kom hjem med tre små børn, da manden døde. Hun havde en modebutik i Ølgod, inden hun blev bestyrerinde i Horne. Ifølge vedtægterne skulle hun give tilladelse til, om beboerne måtte forlade hjemmet, og det kunne først ske, når de havde udført deres morgengerning. De skulle være tilbage igen senest klokken 10 aften, for da blev døren låst.
I følge vedtægterne “forsynes beboerne med alt, hvad der er fornødent til deres underhold, navnlig underhold, føde, vask, renlighed, lægehjælp, medicin og klædningsstykker”.
Anna Christensen blev i 1945 afløst af Marie Kjær, der var bestyrerinde til 1958 og blev afløst af Sofia Hansen i 1967.
Den kun 19-årige Vera Høstrup blev næste bestyrerinde, og i hendes tid frem til 1971 blev der bygget to lejligheder til hjemmet. I årene 1976-1977 blev der bygget yderligere seks lejligheder og i 1979 tre lejligheder.
I 1980erne og -90erne blev strukturen flere gange ændret i Varde Kommune. Således fik flere alderdomshjem samme leder, og i 1999-2000 blev Hornelund renoveret og udbygget til et plejecenter. Der blev bygget otte nye plejeboliger og en aflastningsplads, fire boliger blev renoveret, og der blev etableret fælles faciliteter, mens der blev indrettet personalefaciliteter på første sal.

I 2008 blev Hornelund nedlagt som plejehjem og blev i stedet et omsorgscenter med ældreboliger. Der er nu 12 ældreboliger og en række fællesfaciliteter.
Den 28. marts 1993 blev Hornelunds Venner stiftet med det formål “at styrke sammenholdet, at udføre aktiviteter sammen med beboere og lokalsamfundet”. Den paragraf bliver opfyldt med blandt andet julemarked, høstfest, udflugter og møder med sang og musik.

Da Hornelund blev bygget, blev der også indrettet et lokale til sognerådet. Indtil da havde Horne og Thorstrup haft fælles sogneråd, men det blev splittet op i to i 1928, så Horne Sogneråd skulle have nyt tilholdssted.

Svend Aage Tonnesen skriver i sine erindringer:

”Mødelokalet, som også tjente som kontor, var et lokale på første sal ud mod gaden på De Gamles Hjem, og da det var det eneste lokale, som sognerådet havde til rådighed, foregik skatteligningen og ”indbydelserne” til torskegilde med efterfølgende fremmøde af skatteyderne også her. Ligningen af sognets skatteydere tog cirka en uge og indkaldelserne nogle få dage. Ved begge lejligheder sørgede bestyrerinden og hendes medhjælp for forplejningen. Det var ingen ringe kost, der blev serveret, og jeg ved, at beboerne på hjemmet så frem til begivenheden, idet alle, der var på hjemmet, fik serveret samme menu”.

I dag har Horne Sognearkiv til huse på første sal, hvor der også er lokaler til personalet.

Den 28. marts 1993 blev Hornelunds Venner stiftet med det formål “at styrke sammenholdet, at udføre aktiviteter sammen med beboere og lokalsamfundet”. Den paragraf bliver opfyldt med blandt andet julemarked, høstfest, udflugter og møder med sang og musik.  

Ref. Bente Jakobsen

Foto. Fra Arkivets billedarkiv

2 Billeder fra Anna Christensens tid på Det Gamles Hjem 1928 – 1945.

Her sammen med sine 2 døtre.
Og Anna Christensen sammen med en beboer på De Gamles Hjem

Billederne er skænket af Anna Christensens barnebarn Inger Jakobsen.

13.900 – 14.130

 

Månedens Billede marts 2023

Tatol var en spændende butik

Efter 2. verdenskrig var der 130 Tatol i Danmark. En af dem lå i Horne – på Hornelund 13 eller som det hed dengang “Hornevej”.
Kirstine Pallesen købte huset i 1944 og åbnede Tatol. Hun var født den 10. april 1898 i Malle og var således 46 år, da hun blev butiksindehaver. Hendes forældre var Kirsten og Niels Pallesen, som fik i alt 13 børn, blandt andet Thomas, der senere var sognerådsformand i Horne.  

Landets første Tatol blev etableret i 1915 og blev drevet af C. Schous Fabrikker, der også drev Schous Sæbehuse, men som med Tatol fik et andet og større udvalg. Konceptet var franchise – indehaveren ejede bygningen og måtte kun sælge varer fra C. Schous Fabrikker.
– Det var spændende at komme i butikken. Jeg husker, at der var to trin ned fra stuen til butikken, som var fyldt med varer. Der var hylder langs væggene, og også på gulvet var der varer, så Kirstine havde kun meget lidt plads at komme rundt på, siger Bessie Aggeboe, der dengang boede hos sine forældre lige bagved Tatol, og de to familier, Madsen og Pallesen, omgikkes privat.
Tatol havde alskens varer. Der var kolonialvarer som såsom Tatol-kaffe, sukker og mel, der var undertøj og slik, parfume og plejeprodukter, skosværte og nipsgenstande.
– Der var også en tønde med blød sæbe, som man fik med hjem i et styk papir. En dag jeg var i butikken, kom et par tyske soldater ind og spurgte efter cigaretter. Kirstine sagde, at det havde hun ikke, men jeg vidste, at hun havde det, og det sagde jeg. Det skulle jeg ikke have gjort, for jeg fik en lussing, siger Bessie Aggeboe, der mindes Kirstine som en både stout og indelukket dame.
Hun lukkede butikken i 1956, og tre år senere købte hendes ugifte bror, Alfred, huset. Inden da var Kirstine flyttet ind på det private plejehjem “Sinesminde” i Varde. Her døde hun den 2. oktober 1960.
Alfred Pallesen havde gården ”Damkærgård” på Ndr. Hindsigvej 7, hvor hans ugifte søster Kathrine var husholder for ham. Hun var også vinterlærer i Horne.
Alfred gav 18.000 kroner for huset, der var lejet ud og ifølge købsaftalen skulle leveforholdene respekteres. Selvom huset lå midt i byen, stod det også i købskontrakten: “På tro og love erklæres herved, at der på den solgte ejendom ikke forefindes skov eller fredsskovpligtig grund”.
I huset var der blandt andet en urmager og fra 1969 en frisørsalon, Salon Kvik. I de første år lejede Astrid Karkov huset, men i 1971 købte hun og Majse det af Alfred Pallesen. I 1976, samme år som Alfred døde i Hindsig, blev frisørsalonen flyttet til Habrehøjvej, og huset blev solgt til beboelse, men i 1980 rykkede Ølgod Sparekasse, det senere Bikuben, ind. Da den flyttede ud, overtog Lars Hermansen huset, og han solgte det i 2000 til Horne Brugs med henblik på nedrivning for at give plads til tankanlægget og en større p-plads.
Det gamle hus fra 1873 forsvandt fra bybilledet, og byens Tatol lukkede før, at kæden for alvor udviklede sig. I 1960erne var der flere end 1000 Tatol i Danmark. I 1975 likviderede C. Schous Fabrikker, og navnet Tatol blev givet fri. Der er nogle få Tatol-butikker tilbage, blandt andet i Årslev på Fyn.

Ref. Bente Jakobsen

Foto. Fra Arkivets billedarkiv

13.675 – 13.900

Månedens Billede februar 2023

Vandværket fik 52 års virke

Den 17. januar 1936 var der stiftende generalforsamling i Andelsselskabet Horne Vandværk.
52 år senere, den 25. maj 1987, blev selskabet nedlagt efter et borgermøde. Borgerne i Horne Sogn var dog hverken før eller efter værkets historie uden vand. Op til 1936 havde borgerne deres egne vandboringer, men vandværket ville “på bedste og billigste Maade levere Vand til Forbrugerne”.
Initiativtagerne handlede hurtigt. Fire dage senere blev den første bestyrelse valgt. Den bestod af cykelhandler Antonius Jensen, formand, gårdejer Kristian Thomsen, kasserer, og postbud Valdemar Hansen, sekretær – de tre initiativtagere.
Den 20. februar købte selskabet en grund af førstelærer N.K. Hansen for 300 kroner. Grunden lå overfor skolen på Fabriksvej 1. Her blev lavet en vandboring og et pumpehus, som murerfirmaet Hansen & Guldager byggede for 750 kroner. I 1954 byggede landpost Vagn Hansen et hus på samme grund og havde dermed vandværk i baghaven i 17 år.

Den 26. maj blev værket åbnet, og de 80 tilmeldte forbrugere i Horne By fik vand i hanerne.
Prisen varierede fra 1 krone for lejere til 4,25 kroner gårdejere månedligt. I de første år stod bestyrelsen for alt vedrørende værket, men i 1940 blev formanden ansat til at passe pumpen for 75 kroner årligt, og i 1941 blev Frederik Isaksen ansat som opkræver til en årlig løn af 225 kroner.
I 1939 sagde bestyrelsen ja til, at Horne Idrætspark måtte pumpe vand vederlagsfrit til en skøjtebane tre timer dagligt.
Det kunne ind imellem knibe med nok vand, så i april 1944 skriver bestyrelsen til forbrugerne, at de ved ildebrand skal holde hanerne lukket, så længe brandvæsenet arbejder. Ved flyangreb eller bombenedslag skal de huske at lukke stophanen, inden de går i beskyttelsesrummet. Desuden var havevanding forbudt i lange perioder gennem alle årene.
Vandværket udvikler sig i takt med Horne By, og flere landområder bliver også koblet på nettet.
I 1957 bliver Svend Aage Tonnesen valgt som formand, og værket kører tilsyneladende fint. I hvert fald står i protokollen for 1963, at kun kassereren var mødt til generalforsamlingen.
To år senere begynder bestyrelsen at overveje et nyt vandværk. I 1969 siger generalforsamlingen ja til et nyt værk, og i 1971 køber man en grund i erhvervsområdet ved Hornelund af Varde Kommune for 18.135 kroner. Byggeriet af værket kostede 190.000 kroner, men allerede i 1979 er værket med 205 medlemmer gældfrit.
I begyndelsen af 1980erne stiger behovet for et nyt kildefelt på grund af et stigende indhold af nitrat og mangan, men det lykkes ikke. Derfor vil bestyrelsen indgå et samarbejde med Varde Kommunale Værker. Såvel en generalforsamling som en underskriftsindsamling blandt de 250 forbruger viste 100 procents opbakning til forslaget, og aftalen blev indgået.

Salgsprisen var 210.000 kroner, og værket havde en kassebeholdning på 230.000 kroner. Pengene blev brugt til ledningsnettet fra Varde til Horne.
Den 25. maj 1987 kunne bestyrelsen bestående af S. Aa. Tonnesen, Vagn Hansen, Kristian Hansen, Jørn Thomsen og Jes Th. Jensen lukke Andelsselskabet Horne Vandværk.

Ref. Bente Jakobsen

Hornes første vandværk 1936 – til ca. 1972, lå på en grund lige nord for Horne Skole. Omkring 1950 købte Kristiane og Vagn Hansen grunden Fabriksvej 1. Vagn Hansen virkede i Vandværkets bestyrelse i mange år.

Hornes ny vandværk blev oprette ved Rolighedsvej og virkede her fra 1972 til 1987 og havde ved overgangen til Varde Kommunale Værker 250 forbruger.

13.440 – 13.675

Månedens Billede januar 2023

“Missionshuset” hænger ved

Nogle navne hænger ved i så mange år, at man har glemt, hvor de stammer fra. Det gælder især tilnavne til personer, men i nogle tilfælde også bygninger.
En sådan bygning er huset på Ølgodvej 72. Det hedder stadig “Missionshuset”, selvom det ikke har fungeret som missionshus siden 1950 og altså nu i 72 år har været privat beboelse.
Missionshuset blev bygget i 1891 med navnet “Nazaret” og blev tilskødet Kirkelig Forening for Indre Mission i Horne.
Igennem årene blev huset brugt til både missionsuger, adventsuger, møder med indremissionærer og generalforsamlinger, mens bestyrelsesmøderne i Indre Missions lokale forening blev holdt privat. Der var konstant omkring 17-18 medlemmer af foreningen.

Op gennem 1920’erne og 1930’erne brugte bestyrelsen mange kræfter på at holde huset ved lige. Huset blev pudset, gulve blev repareret, der blev installeret et komfur i 1937, og der blev skaffet plads til brændsel i et hjørne af stalden.

Ifølge forhandlingsprotokollen var byggeriet af en hestestald med på mange møder fra 1918 og årene frem. Niels J. Nielsen på Moesgaardvej 4 skulle afstå jord til stalden, som skulle bygges i gavlen af hans møddingshus. Det kneb dog med at samle penge til byggeriet, og det blev tilsyneladende aldrig til noget.
Under krigen blev missionshuset i en kort periode brugt som skole, da Horne Skole var indtaget af tyskerne. I 1943 indtog tyskerne også missionshuset og brugte det som lazaret.

Da medlemmerne af Indre Mission vendte tilbage til huset i 1946, blev de mødt af et nedslående syn. Tyskerne havde været hårde ved det, og foreningen søgte og fik erstatning til udbedring af skaderne ved “Udvalget for Indkvarteringserstatning”. Foreningen fik udbetalt 1209,91 kroner, og lokale håndværkere udbedrede skaderne, men husets almene tilstand var ikke god. Derfor ville bestyrelsen sælge det, men i 1948 sagde medlemmerne nej. Den 20. januar 1950 fik bestyrelsen bestående af Ejnar Brynningsen, Jens Hansen, Niels Højgaard og Hans N. Hansen flertal for et salg, og den 26. juni 1950 fik Plauborg Anthonsen skøde på huset. Han gav 3000 kroner for det, og familien flyttede ind i det som det stod med store sale og talerstol, men efterhånden blev det indrettet som en rigtig beboelse.

Salgssummen blev sendt til Indre Mission i København med løfte om at sende dem tilbage til Horne, hvis der skulle bygges et nyt missionshus. Det skete ikke. Indre Mission holdt sine møder privat og i skolens gymnastiksal, indtil foreningen på grund af ringe tilslutning blev nedlagt den 14. september 1973 ved et møde hos Edith og Thomas Lund Pedersen, hvor der ifølge protokollen “blev drukket kaffe, og forskellige problemer drøftet”.

Ref. Bente Jakobsen

Dette billede af Missionshuset er fra 1950, altså som det så ud da Plauborg Anthonsen købte huset

Missionshuset i 1956, hvor der er sat skik på huset både udvendigt og indvendigt. Billedet er taget af Sylvest Jensen fra dengang man kunne se landskabet, her med Bjerremose i baggrunden.

13.200 – 13.440

Månedens Billeder december 2022

Møller med lang historie

Mellem den første vindmølle opfundet i det 1. århundrede af Heron fra Alexandria til at trække et orgel og til de store vindmøller, der forsyner det meste af landet med strøm, har der været mange forskellige møller – også i Horne Sogn.
Mange husker stadig de primitive møller på taget på gårdene – møller, som trak kværnen og hakkelsesmaskinen. Det var ofte stokmøller, som skulle drejes manuelt op mod vinden. Med elektricitetens udbredelse forsvandt møllerne. Således blev møllen på Boesgård, Mallevej 88, fjernet i 1937, da der blev lagt elektricitet ind i forbindelse med byggeri af ny stald, mens andre gårdmøller blev revet ned i 1940’erne og 1950erne.
De fleste landbrug var dog uden mølle. De kunne i stedet få malet kornet på en stor mølle knyttet til foderstofforeningen. Dem var der fire af i det gamle sogn – i Horne, Bjerremose, Asp og Bjalderup.
Den ældste er formentlig møllen i Bjalderup. Den var fra 1870’erne og var placeret mellem Møllegården og den senere Bjalderup Købmand. Hans Madsen Mikkelsen var Møller i Bjalderup fra 1873, og hans søn etablerede en købmandsbutik i gården. Han flyttede i 1900 købmandsbutik og foderstof til den nybyggede købmandsbutik på Ølgodvej. Møllen var i funktion til i hvert fald omkring 1950.
Møllen i Bjerremose er fra cirka 1880 og blev bygget af det, der betegnes som “folk, der kom udefra”. Den lå på Ølgodvej 93, hvor Hans Thomas Pedersen var mølleforpagter fra 1884. Møllen fungerede til 1935 og blev revet ned i 1941.
Den første mølle i Horne var en stubmølle fra cirka 1890 – en træmølle på en sokkel, så hele møllen drejede mod vinden. Den blev i 1920 erstattet af en ny mølle på samme grund på Mælkevejen 10. Den fungerede til 1943, da der faldt en vinge af, og foderstoffen i stedet købte en kværn. Møllen var i mange år drevet af mejeri og foderstof. Således var mejeribestyreren også foderstofuddeler indtil 1936, men i 1941 blev selskabet Horne Mølle stiftet med formændene for mejeri, foderstof, brugs og elværk i bestyrelsen. I 1943 likviderede selskabet med et underskud på godt 23.000 kroner. Foderstoffen overtog grunden med hus og pakhus for 17.000 kroner, og i 1959 blev møllegrunden delt ligeligt mellem brugs og foderstof.
Det fremgår ikke af papirerne på Horne Sognearkiv, hvornår møllen i Asp er bygget, men i 1916 får brugs og foderstof med møllen fælles bestyrelse. Møllen er placeret bag Brugsen, men i 1946 trænger både mølle og kværn til reparation. Det sker ikke. I stedet køber foderstoffen et nyt anlæg, og det bliver besluttet, at møllen skal sælges.
Alle de omtalte møller var vindmøller til maling af korn, men der har været to andre møller i sognet.
Allerede i 1600-tallet var der en vandmølle i Hornelund, anlagt af bønderne som en kornmølle, men fra 1683 var det en stampemølle, der blev brugt til stampning af blandt andet skind og vadmel. Møllen fik vand fra Bjerremose Enge og havde nok samme placering som turbinen til det senere elværk.
Og netop elværket har også haft en mølle. Den blev købt i samarbejde med brugs, mejeri og foderstof i 1940 og blev rejst bag elværket, Fabriksvej 25. Den skulle sammen med en gasturbine sikre elforsyningen under krigen, og den blev fjernet nogle år efter krigen.

Ref. Bente Jakobsen

Billedgalleriet viser møllerne fra Horne, Bjerremose, Bjalderup og gårdmøllen på Boesgård i Malle. Elektricitets værkets mølle lavede strøm under 2. verdens krig. 

12.925 – 13.200

 

Månedens Billede november 2022

Kaffemøde i Transbøl

Nogle billeder er sværere at glemme end andre. Det gælder blandt andet billedet af seks kvinder omkring et kaffebord i Transbøl. Det er et ikonisk billede, som fortæller mere end mange ord.
Det har fået betegnelsen “Seks enker i Transbøl”, men det holder ikke helt vand. Kvinderne er fotograferet omkring 1910, og da var fem af kvinderne enker. Kjeldine Marie Hansen, født Mouritsen, døde som 72-årig i 1911, men hendes mand døde først i 1924. Ifølge folketællingen boede de i hus nummer 7.
Da kvinderne mødtes til kaffe omkring et lille bord med hvid dug, var de ret ens i påklædning – sorte, lange, heldækkende kjoler og tørklæder. En påklædning, der passede til et udendørs kaffebord. Et andet fællestræk var, at de alle var på aftægt i 1910.
De seks kvinder var i alderen 72-78 år, og de var i alderen 72-86, da de døde i årene 1911-1920.
Kjeldine, der var født i Heager og altså ikke var enke, var gift med Jens Hansen fra Thorstrup.
Kirsten Kjeldsdatter fra Bjerremose blev gift med Niels Sørensen fra Lervad. De boede i hus nummer 4.
De øvrige kaffegæster kom fra gårdene.

På gården på Transbølvej 7 boede Kirsten Kristensen fra Tistrup. Hun var var gift med Jens Kjeldsen fra Bjerremose, der havde mistet sin første kone. Gården tilhører i dag Merete og Jesper Hovaldt.
Bodil Madsdatter var født i Transbøl og boede på gården Transbølvej 12 med sin mand Niels Peder Christensen fra Gunderup. I dag bor Kate og Hans Jepsen på gården.
På Transbølvej 9 slog et sønderjysk par sig ned. Marie Sofie Matzen fra Styrtom var gift med Peder Hansen fra Ensted. Her bor i dag Signe og Kristian Hansen.
Endelig sørgede Maren Kristensen for, at der også kunne snakkes sønderjysk ved bordet. Hun var født i Oxbøl på Als og var gift med Palle Pallesen fra Fruerlund. Parret boede Transbølvej 17, som i dag ejes af Bent Emil Hansen.

Ref. Bente Jakobsen. Foto Ukendt

12.640 – 12.925

Månedens Billede oktober 2022

Kirken er foranderlig

Når menighedsrådet netop nu arbejder med en renoveringsplan med indbyggede forandringer for Horne Kirke, er det ikke første gang, kirken er ændret – langt fra.
Siden opførelsen i perioden 1050-1250 har den undergået mange forandringer både inde og ude. Den blev bygget uden hvælv – de kom til i koret i begyndelsen af 1400-tallet og i skibet 1517 – samt uden tårn og våbenhus. Tårnet blev bygget i slutningen af 1400-tallet og ombygget i 1760, mens våbenhuset blev opført lidt senere, måske omkring reformationstiden. Kirken var i de første mange år en katolsk kirke og var indviet til Sankt Laurentius – de fattiges beskytter.
Kirken havde egen sognepræst, men var i hvert fald i 1537 anneks til Thorstrup Sogn. Efter reformationen i 1536 tilhørte kirken kongen, men blev i 1690 solgt til major Frantz Hironimus von Bühren. Han solgte den videre i 1696 til amts- og proviantforvalter Poul Zachariassen Grønnewald til Hesselagergård. I 1701 købte landsdommer Jens Lassen fra Nørholm Horne Kirke og fire nabokirker. Hans arvinger fik i 1717 dom for, at de vanrøgtede kirkerne. Det skyldtes, at de ikke kunne få materialer frem på grund af Store nordiske Krig.
Da slægten Teilmann i 1742 giftede sig til Nørholm og dermed til kirkerne, kom der styr på vedligeholdelsen. Murværk og tag blev forbedret, stoleværket blev fornyet, og der blev indkøbt en ny klokke til det ombyggede tårn, som blev forsynet med en trane. Ifølge skrifterne havde klokken været ude af brug i en årrække, og det var ikke godt, da “sognet er vidtløftigt, og tit og ofte behøves dens klang”.
Interiøret omfatter en døbefont fra det 12.-13. århundrede, altersølv fra 1730erne, en prædikestol fra 1583 med en himmel fra 1603. Prædikestolen blev flyttet for ikke at dække for altertavlen fra 1620, da den i 1874 blev erstattet af en ny og større tavle. Den gamle altertavle blev i 1925 fundet hos en købmand i Ølgod og kom tilbage til kirken.
Der er sket mange andre renoveringer og ombygninger i kirkens tid såsom ændring af indgangspartiet, blændede vinduer, der igen er afblændet, frilægning af kalkmalerier, der igen er kalket over, byggeri af et kapel, der ifølge museet er lidt købstadsagtig, ophængning af skibet “Doris Brodersen” og etablering i 1931 af et tårnur, skænket af Gregers Marinus Lauridsen, der udvandrede til Amerika fra Transbøl.
Den seneste store renovering skete i 1976 og omfattede nye gulve af gule mursten i skibets gang, kor og våbenhus, reparation af hoveddøren, som blev udskiftet for et par år siden, sænkning af stolesæder og alterbord samt installering af nyt varmeanlæg.

Ref. Bente Jakobsen – Foto. Kristen Kousgaard, Leif Sønderskov, Jørgen Jelling og UK.

Horne Kirke ca. 1920

12.410 – 12.640

Månedens Billede september 2022

Med strømmen fulgte transformatorforeninger

Da Horne fik sit eget elektricitetsværk i 1915, forsynede det kun en del af sognet med strøm.
Den nordlige del, Bounum, Bjalderup, Lervad, Malle og Asp, fik først i elektricitet i 1921, da Karlsgårdeværket blev etableret. I den forbindelse blev Horne Ndr. Transformatorforening oprettet. Den ejede lavspændingsnettet og havde det formål at købe strømmen af SAEF i Karlsgårde, sælge det videre til borgerne i den nordlige del af sognet og sikre, at der var el-ledninger og transformatortårne nok. Desuden var der målaflæsere ansat. Pengene til opgaverne blev hentet ved, at foreningen købte strømmen til én pris hos SAEF og solgte den lidt dyrere til forbrugerne.

Allerede i 1919 blev Horne Sogns Nordre Transformatorforening oprettet med en bestyrelse bestående af Jens Lindvig, Bounum, Jens Pedersen og Johannes Christensen, Malle, Marius Nielsen, Bjalderup, og Jens Lyhne Larsen, Asp. Den første opgave var at få etableret elnettet, med både jævnstrøm og kraft. I 1923 var der 1029 lampesteder koblet på nettet, og forbruget var 4900 KWh.

Der skete en konstant udbygning med tårne og elnet, da flere og flere borgere ønskede at få leveret strøm. I 1957 blev det gamle tårn i Malle flyttet, og det samme gjorde en del af ledningsnettet på grund af vejforlægningen. Samtidig blev der bygget et nyt tårn.

I 1972 tog bestyrelsen kontakt til SAEF om det var muligt at levere strømmen direkte. Det var det. På generalforsamlingen stemte ni for og ingen imod, at forbrugerne blev optaget hos SAEF, men inden det kunne ske, skulle ledningsnettet forstærkes for at leve op til SAEFs krav. Det kostede 46.000 kroner, og den 1. januar 1973 overgik forsyningen til SAEF, mens Horne Sogns Nordre Transformatorforening blev likvideret den 2. oktober 1973.

I Horne blev opgaverne omkring tårne og ledningsnet varetaget af bestyrelsen for Horne Elektricitetsværk i sit dækningsområde, indtil værket blev nedlagt i 1951 og blev koblet på værket i Karlsgårde. I 1952 blev Horne Andels Transformatorforening etableret med samme formål som foreningen i den nordlige del af sognet. Den første formand var Peder Hansen, Snorup som formand. Foreningen købte strøm ved SAEF til 13,5 øre pr kWh og solgte den til forbrugerne for 18 øre. Mejeribestyrer Holger Pedersen, der tidligere havde været regnskabsfører i den nordlige forening, blev regnskabsfører i Horne, mens Bendiks Olsen var målaflæser.

I 1972 klagede nogle borgere for, at de manglede strøm. Bestyrelsen henstillede derfor til landmændene, at de skulle male deres korn på forskellige tidspunkter for at lettet presset på elnettet.

Strange Hansen havde i 1974 brug for masser af strøm til Strangko, og han købte sit eget tårn for 28.300 kroner, og nogle år senere betalte Jes Østergaard 10.000 kroner for et nyt tårn i Hornelund.  Oliekrisen i 1970erne betød stigende elpriser. De steg fra 16 øre til 23 øre og igen til 28 øre indenfor et års tid.

Vandingsanlæg samt flere maskiner i både landbrug og husholdninger øgede presset på anlægget. Ved at gå over til direkte levering fra SAEF kunne der spares 95.000 kroner på årsbasis, og den 1. oktober overtog SAEF elnet og anlæg. Den 28. juni 1979 blev foreningen endeligt nedlagt.

For Ref. Bente Jakobsen

I Bjerremose står der et bevaret Transformatortårn, som også er et minde om alle de Transformatortårne som stod omkring i sognet.

Her er billedet af Elektricitetsværket i Horne fra sidst i 40erne. Turbinerne fik under krigen hjælp af en vindmølle

12.190 – 12.410

 

Månedens Billede august 2022

Bierne og de unge havde deres egen forening

Der har været mange små og store foreninger i Horne gennem tiden. Nogle var for alle, andre var målrettet grupper af borgere. Det gælder blandt andet Horne Ungdomsklub, Horne Ungdomsforening, Horne Biavlerforening og Horne Sangkor.
Horne ungdomsklub så dagens lys i 1970 i forbindelse med kommunesammenlægningen. Den havde til huse i det tidligere kommunekontor på Højvangen, først i stueetagen og efter åbningen af børnehaven i samme hus i 1988 på førstesalen. Klubben var for de 14-18-årige og havde i det første år 46 medlemmer, mens der i 1977-78 var 91 medlemmer. Freddie Kristensen, der var leder i 1980erne skrev, at klubben skulle være et sted, “hvor de unge kan mødes under hyggelige former og være et alternativ til andre tilbud”. Den var åben to aftener om ugen, og der var aftener med “slap a”, film og svømmetur. Klubben blev nedlagt i midten af 1990erne, da medlemstallet var faldende, og da lederen, Marinus Poulsen, sagde op.
Horne Ungdomsforening begyndte i 1910 med formålet “at samle ungdommen og hjælpe den fremad til en sund og god udvikling”. Ifølge protokollen kan “enhver konfirmeret mand og kvinde være medlem”.
I det første år var der 120 medlemmer, og det tal steg støt gennem årene til 136 i 1928 og 285 i 1958.
Programmet var nogenlunde det samme gennem alle årene frem til 1966, da det sidste indlæg bliver skrevet i protokollen.
Der var foredrag, ofte med en lærer eller en præst, juletræsfest 2. juledag, oplæsning og fælleslæsning, som flere gange blev opført først for ungdommen og derefter for de voksne. Kærgård Madsen leverede ofte musikken til foreningens arrangementer.
Ifølge protokollen var der stor opbakning til aktiviteterne i de første mange år, selvom ikke alt var lige vellykket. En mand skulle i 1946 fortælle om Sydslesvig, men blev syg og sendte en stedfortræder. Om ham står: “Emnet var godt, men taleren var ikke særlig veltalende. Der blev omtalt mange spændende ting, men det hele var for tørt”.
Horne Biavlerforening er formentlig oprettet i 1915 med 22 medlemmer. Medlemstallet steg til 39 i 1920 og toppede med 58 i 1945.
Foreningen holdt mange kurser om biavl og var på besøg i mange bigårde med praktiske øvelser. Foreningen stod også for eftersyn af staderne for bipest. Den første formand var Andreas Nissen, Gunderup, (Billedet) og de øvrige i bestyrelsen var Georg Pagaard, Niels Madsen og Rasmus Johansen.
Der skulle autorisation til at efterse for bipest, og bestyrelsen ønskede, at lærer Hennebjerre skulle søge den, da man mente, “at en stedlig mand kunde udrette mere end en fremmed”.
Der var også udstilling i Ølgod med præmier for bedste honning og bedste voks. I den første kategori høstede Horne tre 2. og tre 3. præmier, mens Andreas Nissen fik en førstepræmie for sit voks.
Hvornår biavlerforeningen fusionerede med egnens øvrige foreninger er uvist, da protokollen på Horne Sognearkiv slutter i 1955.

Horne Sangkor havde sin storhedstid i 1940erne og 1950erne hvor ca. 25 sangstemmer dannede et 4 stemmet sangkor. Korleder var i 1940 – 1965 hvor koret havde 25-års jubilæum Knud Kristensen, han var 1. lærer og senere skoleinspektør ved Horne Skole. I perioden har der været flere sangpædagoger til indøvning af de forskellige stemmer.

Hel frem til midt i 1990erne har der været sangkor i Horne, hvor koret også medvirkede ved Friluftspillene på Horne Stadion.

I 1952 deltog Horne Sangkor ved et sangerstævne i KB-Hallen. (Billedet)
Senere har mange berømtheder betrådt samme scene, her kan nævnes The Beatles som 12 år senere i 1964 stod på samme scene, som bare er én af mange berømtheder.

For Ref. Bente Jakobsen og Leif Sønderskov.

Andreas Nissens gård i Gunderup hvor vi ser mange bistader.

Sangerstævnet i KB Hallen 1952 hvor Horne Sangkor deltog.

11.920 –  12.190

Månedens Billede juli 2022

Foreninger for alt og alle

De syge, heste, kartofler og frostbox har haft hver sin forening i Horne med en bestyrelse, der har haft de meget specifikke briller på.
Den 24. juni 1904 etablerede menighedsrådene i Horne og Thorstrup en sygeplejeforening på opfordring af en række borgere. Formålet var ved hjælp af en uddannet sygeplejerske at skaffe medlemmer adgang til en kyndig og omhyggelig sygepleje. Marie Blanch blev ansat og var efter nogle måneders uddannelse hos en læge i Middelfart klar til at tage fat.  Hun blev aflønnet med 325 kroner plus fri bolig og kost, og hun fik hurtigt nok at se til. Borgerne betalte medlemskontingent, og i 1907 havde sygeplejersken 211 sygebesøg i 35 hjem og havde arbejdet i 258 hele dage,8 halve dage og 9 trekvart dage.
I 1954 blev det besluttet, at ikke-medlemmer skulle betale 2,50 kroner for et sygebesøg. Medlemmerne betalte 1 krone første halvår og to kroner andet halvår i kontingent.

Sygeplejeforeningen blev nedlagt i 1970, da Horne og Thorstrup Kommune blev en del af Varde Kommune.
I begyndelsen af 1920’erne så Horne Hesteforsikring dagens lys. Formålet var ”at betrygge medlemmerne mod de tab for heste, der opstår ved sygdom eller andet uheld, der ikke erstattes ad anden vej”.
To vurderingsmænd blev ansat, og I de første år var den højeste vurdering af en hest 2500 kroner. Medlemmerne betalte en procent af forsikringssummen for heste, to procent for føl, og hingste over tre år kunne ikke forsikres. I 1939 var der 30 udbetalinger på i alt 9838,75 kroner, mens foreningen fik 2525,93 kroner for de døde eller skadede heste.
I 1946 var der 171 medlemmer, men det faldt i 1965 til 8 medlemmer med 10 heste. Den 20. juni 1981 blev foreningen opløst. Da var der kun to medlemmer, Børge Madsen og Martin Jepsen. Kassebeholdningen var på 11885,44 kroner, som gik til bygningen af Horne Hallen.
Horne Kartoffelkogeri fik en noget turbulent start. Foreningen, der var et andelsselskab, blev stiftet den 13. juni 1941 med 31 medlemmer, som tegnede 3000 tønder kartofler til kogning til foder. Den første bestyrelse bestod af Andreas Nissen, Gunderup, Hans Harck, Malle, Harald Mikkelsen, Lervad, Hans Østergaard, Hornelund, og Henning Høj, Stundsig. Allerede den 24. marts 1943 blev foreningen ophævet på grund af en intern strid i bestyrelsen om, hvilken koger man skulle købe. Straks blev en ny forening stiftet med samme bestyrelse bortset fra Hans Harck, der blev erstattet af Hans Hansen.
En Herkules-koger blev købt for 9900 kroner, og en fyrbøder blev ansat til at gå rundt til medlemmerne i Stokbæk, Stundsig, Hornelund, Lervad, Gunderup Frøstrup og Stavskær. Fyrbøderen fik 15 øre per tønder kogt kartofler. I 1943 blev der kogt 5160 tønder, 4587 for medlemmer og 576 for ikke-medlemmer.
Efterhånden fik medlemmerne kogt andre steder blandt andet på mejerierne og Hastrup Kogecentral, så foreningen blev likvideret den 14. januar 1955 med en gæld på 4762 kroner til Horne Andelskasse – dog med et forventet salg af anlægget for 5000 kroner.
Den 12. april 1949 blev foreningen Horne Frostbox en realitet. Første bestyrelse bestod af Gunnar Thomsen, Magnus Linding, Jens Horsbøl og Kjær Poulsen. Der blev købt en byggegrund for 205 kroner af Hans M. Hansen, et køleanlæg med 24 bokse for 15290 kroner og bygget et frysehus, så foreningen startede med en gæld på 22.387 kroner.  I de første år var kontingentet på 60 kroner halvårligt, men da gælden var betalt i 1960, blev kontingentet halveret. Det steg dog igennem årene til 250 kroner, og da det i 1990 var nødvendigt at investere i en ny kompressor for at undgå ødelagt kød, kom der en engangsbetaling på 250 kroner.
Behovet for at leje bokse faldt op gennem 1980erne, og i 1991 var der 10 medlemmer. Hvis Horne Frostbox skulle fortsætte, skulle de betale 600 kroner i kontingent. Det ønskede de ikke, så foreningen blev nedlagt den 31. maj 1991. Huset overgik kvit og frit til Horne Sogneforening, og de 10 medlemmer delte underskuddet på 2835 kroner mellem sig.

Ref. Bente Jakobsen

Arkivet har billeder af Kartoffelkogerierne fra Hornelund Andelsmejeri og fra Aspgård Andelsmejeri og et enkelt billede af den Gl. Fryse-box-hus som i dag virker som depot for Sogneforeningen

Kartoffelkogeren for enden af Mejeriet ca. 1956

11.720 – 11.920

Månedens Billede juni 2022

Foreningerne florerer

I forbindelse med “Blomstrende landsby” blev antallet af foreninger og borgergrupper i Horne Sogn i 2019 opgjort til 24.
Et blomstrende foreningsliv er ikke noget særsyn. Sådan var det også for 100 år siden. Da var der en lang række større og mindre foreninger. Vi kommer her omkring nogle af dem.

Den ældste af dem, der skal nævnes, er Horne Afholdsforening. Ifølge en kassebog fra 1896 var medlemsskaren ikke stor – i 1898 medlemmer, og i 1900 blev et medlem “udmeldt på grund af drikfældighed”. Økonomien var dog i orden. Foreningen byggede således afholdslogen på Krosvinget 6 i 1903 og købte i 1907 Horne Kro, som blev et afholdshotel. Den blev igen solgt til private i 1920. Foreningen havde trods en liden medlemsskare en vis indflydelse i sognet. Således solgte Brugsen ikke stærke drikke, dog kunne man købe kirsebærvin, som blev noteret som “en flaske god saft”.
Horne Foredragsforening er etableret omkring 1905 og virkede indtil 1963-1964. Den afholdt en række foredrag med blandt andet præster og kendte personer som Jakob Knudsen og Arne Fog Pedersen. I 1905 var der 95 medlemmer, som betalte 1 kroner i kontingent, men aftægtsfolk betalte kun 50 øre. Foreningen betalte i mange år 10-35 kroner for en foredragsholder, men det var i 1963 steget til 35-80 kroner.
I 1918 blev Horne-Thorstrup Hjælpekasse oprettet efter en lov af 1917. Hjælpekassen kunne give både midlertidig understøttelse, julehjælp, huslejehjælp og tilskud til behandling på Finsens Lysinstitut. Hjælpekassen blev administreret af sognerådet, og i det første år fik i alt 27 hjælp i Horne Sogn til en samlet udgift på 120 kroner. De, der fik hjælp af hjælpekassen, blev ikke frataget deres borgerrettigheder i modsætning til beboerne på fattiggården og de borgere, der udelukkende levede af fattighjælp. Hjælpekassen blev afskaffet i 1933.
I 1920’erne blev den første kloakledning anlagt i Horne. Det var en hovedkloakledning langs venstre skel af Engkanten med udløb syd for byen og herfra op til nordsiden af vejen mod Tistrup. Projektet kostede 3456 kroner og skulle betales af borgerne, som også selv skulle betale tilslutningen på egen grund. Horne Kloakselskab blev oprettet i 1924 med det formål at optage et lån, så borgerne kunne nøjes med at indbetale et mindre beløb for kloakken og derefter forrente og afdrage lånet med 10 procent over 10 år. Der blev optaget et lån på 1600 kroner, og det hæftede bestyrelsen i kloakselskabet for.
I slutningen af 1700-tallet fik godsejeren på Nørholm, A.C. Teilmann øjnene op for mergels gode egenskaber på marker, og det tog bønderne i Horne til sig i 1928. Da etablerede de Hindsig Mergelselskab med det formål: “at skaffe transporteret mergel således, at der skaffes hver enkelt andelshaver mergel så bekvemt for ejendommen som muligt”.
Selskabet omfattede jorder under sognene Horne, Thorstrup og Tistrup, og der skulle købes mergel fra Kristian Thomsens mergelgrav i Hindsig, som stadig kan ses ved Hindsigvej.
Dansk Andels Æggeexport blev stiftet den 12. december 1934 ved en generalforsamling i Asp Brugs. Første formand var Otto Holm, mens vognmand Laumann blev ansat til kørsel med æg, og brugsuddeler A. Laursen blev valgt til æggesamler. I 1936 var overskuddet på 1325 kroner, som blev udloddet til de 19 medlemmer efter mængden af solgte æg til selskabet. A. Laumann fik således 2,87 kroner, mens Kr. Hindsig fik 220,91 kroner.
I 1941 fik et medlem tilbageholdt sin andel af overskuddet for at have solgt æg udenom foreningen.
I 1960 blev foreningen nedlagt, og håndteringen af æg overgik til Asp brugs.

Ref. Bente Jakobsen.

Nogle få fotos, som findes på Arkivet er de valgte til Månedens Billeder.

Her på Krosvinget 6 lå det gl. Loge-hus indtil 2007 Logen blev bygget i 1903. herfra drev man Afholdshjemmet som lå skrot overfor.

Her et billede fra Hindsig mergelgrav. Mange af personerne er bønder fra sognet. Billedet er antagelig fra ca. 1930.

11.540 – 11.720

 

Månedens Billede maj 2022

Tårn-ur og kapel er gaver til kirken

I 1930 blev kapellet ved Horne Kirke bygget, og året efter blev tårnet forsynet med et ur. Begge dele var gaver til kirken.
Kapellet blev skænket af gårdejer Bertel Madsen i Malle, og han blev også den første, der blev sat i det.

Bertel Madsen var født i 1857 og drev i flere år Vestergård på Overby Mallevej. Han mistede sin første hustru, Birthe, da hun i 1883 brændte inde på gården. Han blev gift yderligere to gange – sidste gang med Sidsel Marie, der var enke på Lindegård i Malle. Parret solgte i 1929 gården til Hans Harck, og Bertel Madsen døde den 16. september 1930.
Kapellet blev placeret udenfor kirkegården i et hjørne, som indtil da blev brugt til omrejsende tivolier og cirkusser.
På Varde Kommunes hjemmeside er der en registrering af kirkeomgivelserne. Om kapellet i Horne står: “Det hvidkalkede ligkapel med tegltag er placeret lige udenfor kirkegården og er opført i nygotisk stil med kamtakke. Bygningen falder fint ind med hensyn til materialer, men virker lidt købstadsagtigt.”
Året efter fik tårnet sit ur med inskriptionen: “GML”, “NL” og “1931”.
Dermed er det slået fast, at uret er skænket af Gregers Marius Lauridsen og hans kone Nellie i 1931.
Han var søn af sognefoged Laurids Pedersen Kjærgaard, Gunderupvej 33. Sognefogeden fik 12 børn og ni af dem rejste til USA. Marius, som han blev kaldt i USA, var født i 1861 og rejste i 1880, men han glemte aldrig sin fødeegn. Han var på to jordomrejser, og den anden i 1923-1924 blev afsluttet med et besøg hos hans søster og mand i Horne, Laura Dusine og Thomas Madsen. På rejserne havde han set mange af verdens seværdigheder som Taj Mahal i Indien, Det skæve Tårn i Pisa og pyramiderne i Egypten, men, konstaterede han, da han stod ved Horne Kirke, at blandt mange oplevelser, var dette den største – ”et uforgængeligt mindesmærke i mit kjære fødehjem”.

Han gav i 1929 20.000 kroner til et tårnur. Det var færdigt i 1931 og fungerer stadig.
Det fremgår ikke af menighedsrådets regnskab fra 1920’erne, at Gregers Marius Lauridsen gav 20.000 kroner. Derimod skænkede han hvert år i årene 1924-1929 500 kroner, i alt 2500 kroner. I årene efter 1933 er der hvert år afsat 20 kroner til pasning af uret. Ifølge regnskaberne er pengegaverne skænket af bankier G.M. Lauridsen. Han havde nemlig etableret sin egen bank i Port Angeles i staten Washington, hvor han var en højt respekteret mand, da han arbejdede meget for fællesskabet og byens udvikling. Han døde den 7. august 1940.

Ref. Bente Jakobsen

 

11.370 – 11.540

Månedens Billede april 2022

Hvert byområde sin købmand

Købmændene har altid været der, til de ikke var der længere.
I vikingetiden kom købmænd langvejs fra for at sælge deres varer på diverse handelspladser, og siden blev der etableret egentlige butikker i købstæderne, inden købmænd også etablerede sig på landet i forholdsvis stort tal. Billedet er nu vendt. Der er kun få købmænd tilbage, og de fleste af dem holder til i købstæderne. 
I Horne Sogn har været seks købmandsbutikker – en i Stundsig, tre i Horne, en i Bjerremose og en i Asp. Den sidste butik – butikken i Horne – lukkede i 1989.
Det er lidt uklart, hvornår butikkerne åbnede.

Den første var nok købmandsbutikken i Horne. Maren ”Kjærk”, der drev kroen fra 1842-1865 havde en lille butik med tobak, brændevin og kaffesager. Hendes efterfølger, Ole Frandsen Pedersen (1865-1895) etablerede en egentlig butik. Den solgte han i 1895 til købmand Knud Jørgensen og flyttede selv over gaden til Hornelund 17 og etablerede en ny købmandsbutik, som han drev indtil 1910, da han solgte til Bertel Berthelsen. Butikken i kroen solgte Knud Jørgensen til den nye Horne Brugs i 1916, og Bertel Berthelsen solgte i 1919 sin butik til brugsen, som dermed kom til sin nuværende adresse ved at have købt og nedlagt to købmandsbutikker.

I 1880 fik Bjerremose sin købmandshandel, da Peder Iversen etablerede både mølle og købmand i 1880 på Ølgodvej 93. I 1883 forpagtede Hans Thomas Pedersen både mølle og butik. Det krævede noget kapital, og han fik blandt andet sin far, Ole ”kromand” Frandsen Pedersen, der var hans konkurrent som købmand, til at kautionere. Hans kone bagte brød til salg, mens han købte de øvrige varer hos Søren Thomsen, Varde, og J.V. Palludan, Varde. Da Indkøbsforeningen blev oprettet, blev Hans Thomas Pedersen uddeler indtil 1889 ved siden af jobbet som møller.
 

Før 1900 var der formentlig en købmandsbutik på Møllegården i Bjalderup, da mange møller også havde kolonialhandel. I 1900 blev butikken på Ølgodvej 160 bygget, og sønnen fra Møllegården, Jens Mikkelsen, drev den i de første år. Den mest legendariske købmand på stedet var Jens Thygesen, der var købmand i Bjalderup fra 1945 til lukningen i 1987.

I Asp var der nok også en købmandsbutik før 1900. I hvert fald var der ifølge folketællingen i 1911 en købmand og møller, Johannes A. Christensen i Asp. Han flyttede til Stundsig i forbindelse med etablering af en brugs i 1914 i Asp.  Da den lukkede i 1975, blev bygningerne solgt til Anne Metha og Jørgen Søndergaard, som i en kort årrække drev en købmandsbutik.

Mens to købmænd i Horne blev købt ud af brugsen, fik den tredje butik et længere liv. Den blev etableret af Metha og Abel Nielsen i 1920, som overtog bygningen på Hornelund 7 efter en bagermester. De var byens købmandspar til 1955, da Abel døde. Metha fortsatte forretningen indtil 1979, da hun solgte til Niels Bjerrum, som lukkede butikken i 1989.

Gården på Ølgodvej 11 i Stundsig blev bygget i 1910, og her etablerede Johannes A. Christensen en lille købmandsbutik i gavlenden på en længe, da han flyttede hertil fra Asp. Butikken blev senere overtaget af Chr. Svendlund, som i 1928 byggede ny butik på Ølgodvej 15. Han drev også hyrevognsforretning, men døde pludselig af lungebetændelse i 1933, og konen Betty solgte købmandsbutikken til Otto Højmose. Han var Stundsig-købmand i årene 1933-1967, hvorefter Inger Margrethe og Henning Pedersen havde butikken i et år. I 1969 overtog Frands og Lydia Berthelsen butikken og lukkede den i begyndelsen af 1980erne.

Ref. Bente Jakobsen.

11.200 – 11.370

Månedens Billede marts 2022

Landbrug gennem tiderne

Landbruget har gennem tiderne været dominerende på Horneegnen, men det har ændret sig nøjagtig som andre steder i landet. For 50 år siden havde skolen en stor overvægt af børn fra landbrug i drift. I dag er flere klasser uden landbobørn. Da sognets to mejerier så dagens lys i 1883, var der 65 leverandører i Horne og 58 i Asp. Ved lukningen i 1972 var der 99 leverandører i Horne og 62 i Asp. Nu 50 år senere er der i alt 12 mælkeproducenter i sognet.

I dag er landbruget bundet af en række regler og love vedtaget i EU, men deres forgængere var også i lange perioder bundet på hænder og fødder. Under stavnsbåndet fra 1733-1788 måtte bønderkarlene således ikke forlade deres gods, hvor de var født. På Horneegnen har en række landmænd været fæstebønder under Nørholm Gods. De skulle betale en årlig afgift til godset og udføre hoveri – arbejde i form af pløjedage med firspand og plov, spænddage med en hest og vogn eller harve og endelig gangdage, hvor en pige eller karl udførte forskelligt arbejde på godset.

Fra 1830erne blev fæstegårdene solgt til bønderne, men Nørholm solgte først sine gårde fra i årene 1861-1879. Da bønderne ikke havde råd til at betale hele købesummen, blev det besluttet, at de skulle betale en fjerdedel, mens resten blev som lån hos godset til en årlig rente på 4 procent. Lånet havde førsteprioritet, så ville landmanden låne penge i banken til en ny stald, skulle frøken Rosenørn-Lehn spørges først. I 1929 fik alle tidligere fæstegårde i Horne et brev om, at lånet blev opsagt til 11. december, da godset havde brug for likvide midler til betaling af arveafgiften til staten efter frøkenens død.
I 1800-tallet var kornproduktion sammen med jydepottefremstilling hovedindtægten for Hornes landbrug, der var præget af forholdsvis få store gårde og mange lidt mindre ejendomme. Ejerne af de store gårde var ofte foregangsmænd og aktive deltagere, når der skulle sættes nye milepæle for sognet.
Lindegård i Malle, Østergård i Hornelund, Brammersminde i Stavskær og Smedegården i Bounum var blandt de store gårde.
De først kendte ejere af Lindegård er Hans Hansen, der havde gården fra 1688-1745. Blandt ejerne har også været Bertel Madsen, der boede på Vestergård, men giftede sig til Lindegård og blandt andet skænkede kapellet til Horne Kirke. I 1929 købte Hans Harck gården med cirka 200 tdrl. for 92.000 kroner, og den er stadig i familiens eje.
Karen og Jacob Hansen købte i 1865 Brammersminde, som i dag ejes af Knud Brammer. Han er tredje generation på gården.
Smedegården har siden 1600-tallet haft både smedje og landbrug. I 1878 blev der bygget en decideret smedje, som blev solgt fra i 1901. Derefter fortsatte Smedegården som et landbrug med 80-90 tdrl. Smedjen var under Østerbergs ejerskab i øvrigt med til at mekanisere landbruget fra omkring 1950 og fremefter.
Østergård var også en dominerende gård i sognet med Jørgen Jensen som først kendte ejer fra 1720, og siden har den været i slægtens eje, nu i 10. generation. Gården blev købt fri af Nørholm for 2200 rigsdalere, og for at skaffe penge til frikøbet, blev et stykke jord solgt for 2400 rigsdalere. Her ligger i dag Horne By. I forbindelse med frikøbet blev nabogården købt, og der blev bygget nyt stuehus i 1874.

Ref. Bente Jakobsen.

Billedet er et gårdmaleri fra ca. 1900 af Østergård i Hornelund

Når man sætter markøren på galleribilledet ses teksten på gården, og når man påvirker billedet bliver det forstørret 

11.066 – 11.200

 

Månedens Billede februar 2022

Kro fik ny ejer i drikkelag

Horne Sogn har haft to kroer. Den påstand er lidt af en tilsnigelse, da Sækbæk Kro ligger i Varde Landsogn, men både dens oprindelse og dens tilknytning til Horne Sogn giver påstanden mening.

Horne Kro er den ældste. Den blev bygget i 1798 af gårdejer Jens Pedersen Vestergaard, mens Sækbæk Kro blev bygget i 1852 som en del af landbruget på Gl. Landevej 70. Den var placeret ved den gamle hovedvej, og da den blev rettet ud, flyttede kroen med i 1856 til dens nuværende placering. Den brændte i 1913 og blev genopbygget. Igen i juni 2003 nedbrændte kroen. Den blev igen bygget op, men lukkede som kro.

Kroen havde i sin 151-årige levetid ni ejere. En af dem var landmand og især handelsmand, Jeppe Peder Sørensen, som besøgte kroen i 1883 efter en markedsdag i Varde. Under drikkelaget byttede han sig til kroen, og daværende krovært Anders Sørensen fik gården på Mallevej 76. Han havde overtaget kroen i 1880 efter Peder Andersen, der siges at have tjent pengene til krokøbet i 1875 ved sørøveri.

Sækbæk Kro havde en stald og en fold til opstaldning af dyr på vej til og fra markedet og to værelser til rejsende. Ifølge protokollen blev de benyttet af både landmænd, repræsentanter og håndværkere, og også et par tyskere fra Darmstadt på vej til Skjern overnattede.

I årene 1921-1963 drev Kristian P. Jensen Sækbæk Kro – ham, der var med på det danske gymnastikhold til OL i Stockholm i 1912. Han kom fra Horne Kro, som han havde drevet i syv år for Horne borgerne, der ejede Horne Afholdshjem i årene 1907-1920.

I 1920 overtog Karoline og Niels Jessen afholdshjemmet. I 1948 døde Niels Jessen, og Karoline fortsatte driften til 1964. Selvom det var et afholdshjem, var Karoline ikke sen til at finde sukkeret frem til kaffen, så gæsterne kunne lave en kaffepunch ved hjælp af medbragt snaps.

Inden parret overtog afholdshjemmet, havde der været både købmandsforretning og brugs i en stue. Den byggede de om til ”Palmehaven”. Der var også en kørestald på Hornelund 4, og på særlige kirkedage havde krofolket travlt med installering af heste. I 1950 brændte afholdshjemmet. Kun salen stod tilbage, men der blev bygget nyt, og i 1964 overtog Kis og Otto Justesen afholdshjemmet. De ville gerne have en spiritusbevilling, men i første omgang i 1965 sagde sognerådet nej. En ny ansøgning i 1966 resulterede i en folkeafstemning. Borgerne sagde ja til spiritusbevillingen, men nej til, at Otto Justesen kunne få den. I 1967 søgte Kis derfor om bevillingen, men fik afslag. Hun tog fat i daværende justitsminister Nathalie Lind, som trak i trådene, og efter en ny folkeafstemning i 1968 fik Kis bevillingen, og afholdshjemmet skiftede navn til Horne Kro.

Horne Kro har været i drift i 224 år og har haft 14 ejere samt vær
For ref. Bente Jakobsen

Sækbæk Kro 1900

10.914 – 11.066

Månedens Billede januar 2022

Smeden er på vej væk

For 75 år siden var der fire smedeforretninger i Horne Sogn, men inden længe er det slut. I 1959 lukkede smeden i Bjerremose, og 10 år senere lukkede Magnus Hansen sin forretning på Krosvinget i Horne. I 2018 lukkede Jørn Thomsen Horne Smede- og Maskinforretning, og ved årsskiftet 2021-2022 er Tistrup Bounum Smede- og Maskinforretning på vej til at blive solgt efter, at VVS-afdelingen er skilt ud og overtaget af tre medarbejdere.
Smedeforretningen i Bounum var således den, der holdt længst ud. Det var også den ældste af dem alle. Der har været smed i Bounum i 400 år, og i 1878 byggede Smedegårdens ejer en smedje, som er udbygget og ændret på mange måder gennem årene med i alt seks ejere – Niels Christensen, der lejede den ud, 1878-1901, Poul Nissen 1901-1918, Jens Chr. Jensen 1918-1930, Peder Østerberg 1930-1962, Sv. Aa. Østerberg 1962-1989, Svend Hermansen 1989-.
Horne Smede- og Maskinforretning blev bygget omkring 1900-tallet. Den første smed var Niels Petersen, som i 1906 solgte til sin svend, Antonius Jensen. Han solgte i 1925 til Thomas Andreas Hansen, som i 1937 overdrog forretningen til Søren Thomsen. I 1969 blev der etableret et aktieselskab med sønnen Jørn som leder, og forretningen blev reelt lukket i 2001, da aktiviteterne flyttede til Maskinland Vittarp, som Jørn Thomsen overtog i 1988.
I 1908 byggede Peder Frahm hus og smedeværksted på Ølgodvej 88 i Bjerremose, og han lukkede det selv ved salget i 1959, men værkstedet findes stadig på adressen.
Endelig byggede Marinus Hansen i 1913 et værksted på Krosvinget 5 i Horne. I 1946 overtager sønnen Magnus værkstedet, og han lukker det i 1969.
Der var i de første mange år ikke den store forskel på de fire smedjer. De udførte alskens opgaver for borgerne. Af regnskabsbøger fra Jens Chr. Jensen i Bounum fremgår, at han i 1926 fik 70 øre for en lappet cykel og to styk ventilgummi, 40 øre for at reparere en skovl og 35 øre for at lodde en smørekande. Smedene skoede også heste og smedede plovskær og harvetænder i essen.
Når borgerne skulle have ordnet noget ved smeden, fik de ofte en kop kaffe med kage hos smedekonen. Undertiden blev der også delt cigarer rundt.
Efterhånden kom der både opgaver indenfor vand og varme samt salg af traktorer og landbrugsmaskiner, og de små smedjer mistede opgaver, mens de store voksede, indtil de også blev overhalet af udviklingen med leasing, service fra importørerne og smede på maskinstationerne.

For ref. Bente Jakobsen

 

Bounum Smedje ca. 1910

10.742 – 10.914

Månedens Billede december 2021

 

Fattiglemmer og ældre boede sammen

Gården på Ndr. Hindsigvej 5 var fra 1870 til 1928 fattiggård, men den var også alderdomshjem. Det fremgår af folketællingerne, da der i nogle år er skelnet mellem fattiglemmer og beboere på alderdomshjem.
Horne-Thorstrup Kommune købte gården i 1870 af Niels Jensen og hans kone, Karen fra Linding Mølle, for at etablere en fattiggård, da kommunerne ved lov i 1867 blev pålagt at stå for fattigforsorgen. Ved at købe en gård fik man fattiglemmerne væk fra de ”almindelige” borgere og de kunne hjælpe til i landbruget og dermed skaffe en indtægt, som kunne begrænse kommunens udgift til fattighjælp.

Niels og Karen Jensen blev bestyrerpar, og der blev indrettet plads til 20 beboere. Ifølge folketællingerne var der på intet tidspunkt så mange – flest i 1890 med 15 beboere, heraf fem over 70 år med den ældste på 90 år. Den yngste var 17 år, og der var også en kvinde på 26 år med et nyfødt barn.
Blandt beboerne var Ane Marie Nielsen fra Horne, der da var 35 år. Hun var født i 1856 i Bjerremose som datter af husmand Niels Kr. Jensen og hustru, Kathrine Marie Schmidt, og hun boede på fattiggården indtil sin død i 1914 som 58 årig.
I 1906 var der 11 beboere, heraf fem fattiglemmer, i 1911 ni beboere, i 1916 syv beboere i alderen 37-84 år, i 1921 syv beboere og i 1925 fem beboere i alderen 38-81 år.
Behovet for fattighjælp steg kraftigt i slutningen af 1800-tallet på grund af krise i landbruget, som blev ramt af oversøisk konkurrence og ikke havde råd til at hyre daglejere.

Det var ikke uden omkostninger at få fattighjælp. Modtagerne fik begrænset deres personlig frihed. De mistede deres valgret, skulle have kommunens tilladelse til at gifte sig og måtte ikke forlade hverken fattiggård eller kommune. Rettighederne kunne de genvinde ved at betale fattighjælpen tilbage.
Niels og Karen Jensen blev i 1899 afløst som bestyrerpar af Jakob Nielsen og Johanne Pedersen. I 1906 var Niels Thomsen og Andrea Andersen bestyrer. Ifølge folketællingerne i 1911 og 1916 var Niels Tiborg Mortensen og Ane Kirstine Jensen bestyrer, mens den sidste bestyrer var Hans Peter Olsen fra Frederiksberg og hans kone, Marie Holm. De havde fire børn, alle født i Thorstrup, en karl og en pige samt fem beboere – den yngste på 38 år og den ældste på 81 år.
I 1921 leverede fattiggården cirka 20.000 kilo mælk til mejeriet i Horne. Det steg i 1926 til knap 35.000 kilo mælk. Dengang var der 207 leverandører med et gennemsnit på cirka 30.000 kilo mælk, så fattiggården var ikke noget lille landbrug.
Da den blev nedlagt i 1928 i forbindelse med etablering af alderdomshjemmet på Hornelund, blev den solgt med 53 tdrl. jord, avl og bygninger for 55.000 kroner til ungkarl Jens Ølgaard fra Strellev. Han overtog gården den 1. april, og i kontrakten står: de gamle må blive boende til 1. september.

For Ref. Bente Jakobsen.

 

Fattiggården i Hindsig

 

Alderdomshjemmet er bygget i 1927.
Og indviet 1. juli 1928 – De Gamles Hjem, er tegnet af Arkitekt Vedsted Hansen, Ølgod i maj 1927

Alderdomshjemmet fik navnet ”De Gamles Hjem’’

Første Bestyrer var Anna Christensen, f. 3. marts 1880, og som var 48 år da hun i 1928 blev bestyrer, hun var bestyrer til 1945, hvorefter hun flyttede til Skovlund, hvor hun boede til sin død i 1955.

10.580 – 10.742

Månedens Billede november 2021

 

Vand, gas og vind skaffede el til borgerne

Den 7. august 1915 blev Andelsselskabet Horne Elektricitetsværk stiftet. 202 borgere skrev under på, at de vil tilsluttes elnettet og dermed sige farvel til blandt andet petroleumslamper og gasgeneratorer. I følge vedtægterne skulle værket levere lys og kraft og var forpligtet til at installere lys i de lokaler, der anvendes til daglig brug. Til gengæld måtte borgerne kun bruge el til belysning.
Elektriciteten kom fra et vandkraftværk i Hornelund med en turbine i den kanal fra Bjerremose Kær til Hornelund, som 20-30 mand gravede op ved håndkraft. Elektriciteten blev sendt via luftledninger til det nybyggede elværk på Fabriksvej i Horne. Den første elværksbestyrer var Marthinus Eriksen, og han boede i huset ved siden af elværket.

Der blev hurtigt rift om elektricitet hos de borgere, som ikke var tilsluttet i første omgang. De kunne komme med, hvis det ikke blev for dyrt for værket, og de skulle så selv betale to tredjedel og elværket en tredjedel af omkostningerne.

Det var ikke billigt at drive elværket. Allerede i 1926 var der brug for en ny turbine, og såvel bestyrer som bestyrelse brugte en del tid på at holde turbineanlægget og dæmningen i orden. Alligevel stemte 83 andelshavere i 1939 nej til at gå ind under Karlsgårdeværket, der leverede vekselstrøm i modsætning til elværket i Horne, som leverede jævnstrøm – en strømform, der gav udfald hos de sidste på nettet i perioder med spidsbelastning.

I 1940 blev elværket forsynet med både en gasgenerator og en vindmølle, som blev købt i samarbejde med Brugsen, mejeriet og foderstoffen for at sikre elforsyningen under krigen. I 1943 producerer vandkraften 29500 kWh, gasgeneratoren 43554 kWh og møllen 24500 kWh.
 I 1944 går begge turbiner i stykker. Gas og vind tager over, mens den ene bliver repareret, og mens kanalen bliver oprenset.
I 1947 bliver der købt en ny motor og dynamo for 64.000 kroner, men der er hurtigt brug for en endnu større motor. En ny forespørgsel fra Karlsgårdeværket bliver i 1950 besvaret positivt, da behovet for at gå fra jævnstrøm til vekselstrøm er stigende. Den 8. november 1951 går borgerne i Horne Sogn over til vekselstrøm, og to motorer bliver solgt. Året efter bliver begge bygninger solgt til Kristian Schmidt, Bjerremose, for 28500 kroner, og han solgte derefter elværksbygningen til Mads Guldager, der indrettede den til bolig. Kanalen blev solgt til Hans Østergaard.
Transformatorforeningen fortsatte sit virke med elnettet, men SAEF overtog efterhånden alle opgaver, og foreningen blev nedlagt i 1978.
I elværkets 36-årige levetid var der syv bestyrere: Mathinus Eriksen 1915-1921, Kastbjerg 1921-1925, P.N Norup 1925-1939, Holger Nielsen 1939-1941, Sven Willemoes 1941-1946, H. Normann Larsen 1946-1948, Amby Christensen 1948-1951.

Elværket i Horne 1947

Turbinen er i 1953 ude af drift, men huset stod der i flere år efter

10.376 – 10.580

Månedens Billede oktober 2021

Telefonens indtog i Horne

Når dagens børn ser en telefon med håndtag eller drejeskive, kan de ikke forstå, hvordan man kunne have den med sig. De har også svært ved at forstå et liv uden telefon, men sådan var livet i Horne indtil 1916. Da oprettede Jydsk Telefon en central i huset Hornelund 15, der nu er revet ned for at give plads til OK-tankanlægget. Den første centralbestyrer var ifølge en arbejdskontrakt Bakken Bakkensen. Han skrev under på at påtage sig “at udføre alt til Horne Telefon Centrals Drift hørende Arbejde med Hurtighed og Akkuratesse”. Bakken Bakkensen drev også karetmagervirksomhed, så det var hans kone, Ane, der passede centralen. Da deres datter og svigersøn, Nielsine og Gunnar Strebøl, overtog huset i 1957, overtog “Sinne” også centralen og passede den indtil lukningen i 1969, da telefonsystemet blev automatiseret. Indtil da skulle abonnenterne ringe op til centralen, opgive nummeret på den, man ville snakke med, og telefonisten sørgede så via kabler på omstillingsbordet for forbindelsen. Nogle abonnenter havde såkaldt partstelefon, så to-tre abonnenter havde samme nummer og derfor lige skulle løfte røret, når telefonen ringede, for at høre, hvem opringningen var til.
Telefonisterne kunne høre samtalerne og havde derfor tavshedspligt, ligesom de skulle være “ugifte, sædelige og ædruelige samt fra de bedre sociale lag”.
Telefonisterne ydede en stor service. Således skriver Svend Aage Tonnesen i sine erindringer om arbejdet under en storm i 1955:
“Naturens kræfter kunne medføre rigtig mange telefonopkald, og det skete, at den, der skulle passe telefonen, ikke behøvede at lægge røret mellem de enkelte samtaler, for vi havde jo Sinne Strebøl på centralen. Hun satte kunderne i venteposition, eller også modtog hun blot besked. Skulle vi i byen, kunne vi også lige sige det til den, der passede centralen, så skulle de nok finde os, hvis det var nødvendigt

Den første bygning er Bertelsens Købmandsforretning, nr. 2 er den ny telefoncentral, hvor telefonpælene afslører at der kun er ganske få abonnenter i 1916.

Dette billede er nu ganske sjov, da man ca. 10 år senere tæller ca. 30 abonnementer, som ses på telefonpælene, men også at man ser en automobil og en motorcykel foran nu Hornelund Brugsforeningen 

10.213 – 10.376

Månedens Billede september 2021

Andelskassen begyndte i Brugsen

Horne Andelskasse blev etableret i 1918, men de første sten til et pengeinstitut blev lagt i 1916. Da blev oprettet en indskudsforretning i Brugsen i Horne for at holde sognets penge indenfor sognets grænser.

Husmandsforeningen tog i 1918 initiativ til et møde om oprettelse af en andelskasse. 17 borgere meldte sig ind, men målet var mindst 35, så et udvalg fik til opgave at skaffe flere medlemmer. Det lykkedes, og den 1. oktober åbnede den i lejede lokaler hos Chr. Thomsen. Der var åbent hver tirsdag fra 14-17 med Chr. Theodor Pedersen som formand og forretningsbestyrer og Peder Lassen Christensen som kasserer. Medlemmerne kunne få en åben kredit på 500 kroner samt 100 kroner for hver ko, medlemmet havde over fem køer. Renten på kassekreditten var 5,5 procent. I løbet af de første fem måneder havde andelskassen en omsætning på 981.544 kroner. Horne Andelskasse blev hurtigt sognets pengeinstitut, og der var stor fremgang gennem årene.
Da lokalerne i 1941 blev beslaglagt af tyskerne, lejede andelskassen sig ind i Hornelund 23. I 1956 rykkede andelskassen videre til Hornelund 4, først på lejebasis og siden som ejer. Der var dog igen brug for mere plads, og i 1975 blev lokalerne på Krosvinget bygget. Her var man nabo til den tidligere afholdsloge, bygget i 1903, og andelskassen købte i 2006 huset, hvorefter det blev revet ned. For at give plads til både en udvidelse og et torv.
I 2011 blev Horne Andelskasse flyttet til Varde, og bygningerne blev solgt i 2015.
I Andelskassens levetid var der ni formænd og ni forretningsførere med Otto Heiselberg ikke bare som den, der var der længst, men også som den først bankuddannede i andelskassen. Han var forretningsfører/direktør fra 1979 og til nedlæggelsen. Andelskassen havde i alt fem adresse og var udsat for to røverier, i maj 1974 og igen i april 2006.

.

 

 

 

10.009 – 10.213

Månedens Billede august 2021

Gamle foreninger er tæt forbundne

Midt under de olympiske lege i Tokyo er det værd at bemærke, at Horne var repræsenteret ved OL for 109 år siden, nemlig med gymnasten Kr. P. Jensen, der var på det danske hold i Stockholm i 1912, som vandt sølv. Han drev senere Sækbæk Kro, men var om nogen foreningsmand i Horne. Han var formand for Horne Skytteforening og senere Horne Gymnastikforening, HGF, som udsprang af skytteforeningen i 1899. Han var også med til sammen med andre medlemmer af HGF at etablere Horne Boldklub – fra slutningen af 1920’erne Horne Idrætsforening, HIF, da de ville have boldspil på programmet.

I sit første leveår havde HGF 24 medlemmer, som dyrkede gymnastik i Bjerremose Forsamlingshus og fra sæsonen 1909-1910 i den nybyggede sal på Afholdshotellet. I de følgende år udviklede gymnastikken sig i kraft af, at mange fra sognet samt piger og karle udefra tog på Ollerup Gymnastikhøjskole. I 1967 blev ungdomsforeningen lagt sammen med HGF og senest er fitness kommet til.

HIF så dagens lys den 20. april 1903 udelukkende med fodbold. Der var hurtigt to hold, som mødte omegnsklubber, indtil de i 1931 kom med i en JBU-turnering. De spillede på lejede marker ofte med plovfurer, men med Chr. Sørensen som primus motor blev Horne Stadion etableret i 1938. Inden da var der kommet både atletik og håndbold for pigerne på programmet. I 1943 blev badmintonklubben fra 1938 indlemmet i HIF, der også har tilbudt dart, tennis og bordtennis, men nu har fodbold, kroket/petanque, badminton, volleyball, idræt om dagen og billard på programmet.

HIF tog med det jyske mesterskab i serie 4 i 1968 tilløb til “verdensberømmelse” i Danmark, da fodboldholdet i serie 2 nåede blandt de sidste 16 i landspokalturneringen.

Gymnastik Hold Herre 1899.

Rk. 1 fra v. Peder Rasmussen – Niels Høj Hansen – Kristian Peder Jensen – Ukendt – Jens Damgaard – Thomsen – Hans Dejgaard Kristensen – Jens Jensen – Marinus Jensen – Søren Andersen Sørensen.

Rk. 2 fra v. Simonsen i mørk tøj – Jeppe Pedersen – Søren N. Sørensen – Jørgen Rasmussen – Bernt Frederiksen i mørk tøj – Peder Nissen – Kristian Schmidt.

Gymnastik Hold 1904.

1 Rk. fra v. Mette Nielsen – Else Marie Thomsen – Stinne Knudsen – Katrine Hedegaard – Maren Dejgaard – Sine Hansen – Ane – Johanne Jensen.

2 rk. fra v. Jeppe Sørensen – Ukendt – Nielsine Uhre – Kathrine Uhre – Asta – Dorthe Iversen – Inger Sørensen – Kathrine Transbøl – Bodil – Kirsten Marie Pallesen.

3 rk. fra v. Ukendt – Simonsen – Niels B. Hansen – Kr. J. Kristensen – Marthinus Schmidt – Lærer Graversen – Christian Schmidt – Hans Dejgaard – Jens Kausgaard – Henrik Pedersen.

4 rk. fra v. Søren Sørensen – Ukendt – Marinus Kristensen – Peder Pepsen –

Peder Lauridsen – Ukendt – Søren A. Sørensen – Kristian Peder Jensen – Kristian Thomsen – Jørgen Rasmussen.

Horne var tyvstartet med 2 Fodboldhold i 1902

Der var 2 fodboldhold i Horne som her er fotograferet i 1902, altså et år før Horne Boldklub blev stiftet 20. april 1903.

Horne Boldklub 1908

Bemærk de smukke trøjer med ”Horne” samt 2 Dannebrogsflag.

Forrest fra V. Kristian Hindsig, Peder Frahm, (?) Hans G. Jensen, Kristian Thomsen og Frederik Jepsen.

2.række fra V. 1 – 6 ukendte, nr. 7 Peder J. Nielsen.

3. række fra V. Søren Sørensen, Jakob B. Hansen, Murer Pedersen, Niels Boysen, Søren Damgård, (?) Kristian Peder Jensen.

Bagerste række fra V. Jens Uhre Pallesen, Jes Jensen, (?) Kristian Jakobsen, Hans Peder Larsen, (?) (?)

9.804 – 10.009

 

Månedens Billede juli 2021

To mejerier fulgtes ad i 89 år

Den 10. juni 1882 så verdens første andelsmejeri dagens lys i Hjedding, og landmændene i Horne Sogn var ikke sene til at se samme lys. Med få dages mellemrum i 1883 var andelsmejerierne i Asp og Horne – den 24. maj i Horne og den 2. juni i Asp – klar til at indveje mælk. De to mejerier kørte et parallel løb i 89 år, da de begge fusionerede med Vardeegnens Andelsmejeri i 1972.
 Mens bønderne i nord byggede et nyt mejeri, købte bønderne i syd en gård af Christian Jensen og indrettede den til mejeri. Aspgård begyndte med 58 leverandører og 360 køer imod 65 leverandører og 369 køer til Hornelund.
Bestyrelserne brugte i de følgende år meget tid på at snakke om optagelse af nye leverandører og om tilbud på mælkekørsel.
Efter cirka 25 år var der behov for et nyt mejeri i Horne. Først blev en grund købt af Kristian Thomsen, men vandet var for dårligt, og det blev besluttet at købe jord af Laurids Sørensen. Der var dog et stort mindretal, som var delt i to og talte for en placering længere mod henholdsvis øst og vest. Otte møder måtte det til, inden mejeriet blev bygget i Horne By.
Igennem årene blev det flere gange drøftet at lægge de to mejerier sammen, men det blev altid nedstemt.
I en periode var Aspgård forpagtet ud til først i 1901 Niels Nielsen og Mads P. Madsen og fra 1904 til Mads P. Madsen alene. Det blev igen et andelsmejeri i 1918, da nogle bønder mente, at forpagteren misligholdt kontrakten. Han havde besluttet kun at afhente mælk hverandre dag. Kontrakten blev ophævet, og der var 147 ansøgere til stillingen som mejeribestyrer.
Inden de to mejerier blev en del af mejeriet i Varde, blev muligheden for at sammenlægge alle mejerier Øster Herred undersøgt, men det var der ikke enighed om.
Ved lukningen var Aksel Jochumsen mejeribestyrer i Horne, som havde 99 andelshavere og en årlig indvejning på 2.469.908 kilo mælk, mens Holger Pedersen var mejeribestyrer på Aspgård med 62 andelshavere og en indvejning på 3.613.435 kilo mælk. 20 andelshavere i Aspgård valgte dog Varde fra og tilsluttede sig i stedet Hjedding Andelsmejeri.

 

9.509 – 9.804

Månedens Billede juni 2021

Asp var først med en brugs

48 år efter etableringen af den første levedygtige brugs i Danmark, brugsen i Thisted, fik Horne Sogn sin brugs. Aspgård Brugsforening åbnede den 1. juni 1914 i en tidligere købmandsbutik med Sofus Andersen som uddeler. Han skulle betale 2000 kroner, men det skete ikke, så den 1. juni 1915 blev kommis Blåbjerg ansat som ny uddeler. Den første bestyrelse bestod af formand Jens Lindvig og Mads Vadgaard, Bounum, Hans P. Holm, Bjalderup, Søren Sørensen og Jens Pedersen, Malle, samt mejeriforpagter M. Madsen som kasserer.

I 1936 blev det besluttet at bygge til for at få en ny lejlighed til uddeleren og indrette den gamle til butik.

Det gik godt i mange år, men i 1960erne og 1970erne blev det svært for de små brugser, og på en generalforsamling i juni 1975 blev det besluttet at nedlægge Aspgaard Brugsforening. Bygningen blev solgt i juli, og 125.000 kroner blev fordelt mellem medlemmerne.

To år senere end i Asp åbnede Horne Brugsforening. Det skete 1. december 1916 i den ene ende af Horne Afholdshjem med inventar købt for 3000 kroner og varer til dagsfakturapriser fra købmand Jørgensens nedlagte butik. Formålet med brugsen var: ”ved fællesindkøb at forskaffe sine medlemmer gode uforfalskede varer til billigste priser”. Selvom kun 18 borgere var klar til stiftelsen i 1916, blev den hurtig en så stor succes, at købmand Bertelsens købmandsbutik overfor afholdshjemmet blev købt i 1919 for 34.000 kroner.

Den første uddeler var Kr. Nørgaard, som blev valgt blandt 24 ansøgere. Han var uddeler indtil 1957, da han blev afløst af Axel Bendix Pedersen. Den første bestyrelse bestod af formand N.K. Hansen, kasserer Peder L. Christensen, næstformand Jens A. Jensen samt Jes Østergaard og Morten Brørup.

I 1923 blev butikken renoveret, og i 1929 blev bygget et nyt pakhus. Ifølge forhandlingsprotokollen blev der udsendt mange rykkere til kunder, der ikke betalte deres gæld, og i 1930 kautionerede formand og uddeler for en kunde, så gælden kunne betales.

Igennem årene er der sket flere renoveringer og ombygninger med den største i 1996, da brugsen havde købt nabohuset til nedrivning, så butikken blev større og fik indgang mod den nye p-plads med OK-tankanlægget. I 2010 fusionerede Horne Brugs med Super Brugsen i Nr. Nebel.

9.309 – 9.509

Månedens Billede maj 2021

Skolegang i mere end 400 år

Skolerne har en lang historie. Først var der fra slutningen af 1600-tallet omgangsskoler – skoler, der gik på skift i bøndernes private hjem. Dem var der i Horne otte af, og de blev senere afløst af fire skolebygninger efter skoleloven i 1814 og den vestjyske skoleordning fra 1855 med lidt skolegang om sommeren og meget om vinteren. Den første skole i daværende Horne Kommune blev bygget i kirkediget i Horne i ca. 1830, og den blev nedlagt, da den nye skole blev bygget i 1903. I Bounum blev der bygget en skole i Øster Bounum, hvor transformatorstationen står i dag. Byggeåret er ukendt, men nok noget før 1870, da Malle Skole på 46 kvm. blev bygget. I 1883 blev bygget en ny skole i Bounum, som blev afløst af nye bygninger i 1905. De ældste børn fra Malle flyttede til Bounum Skole, mens Malle Skole fortsatte som skole for de yngste børn indtil nedlæggelsen i 1924. Bounum Skole blev nedlagt i 1971.

Da Bounum Skole blev bygget, stod det i vedtægterne for Horne Skolevæsen:  det forbydes at spytte på gulvet og at anvende spyt til rensning af vægtavle og håndtavle.

I Stundsig blev der bygget en biskole i 1882, men placeringen voldte problemer. Bønderne i Stauskjær ville have den længere mod vest, men sognerådet sagde nej af frygt for, at bønderne i Fruerlund og Stundsig så ville sende deres børn til Horne Skole. Biskolen blev bygget, hvor den nuværende Stundsig Skole blev opført i 1911, og her fungerede den indtil 1962 – fra 1959 også med elever fra Horne Skole under udbygningen af skolen.

Den vestjyske skoleordning blev afskaffet i 1958, men trods få skoledage var der en del pjæk, fordi drengene skulle hjælpe til på gårdene. En pjækkedag kostede i 1887-88 en bøde på seks øre. Adam fra Bjerremose havde 14 pjækkedage, men hans far ville ikke betale bøden, så han blev dømt til afsoning.

Af de gamle protokoller fremgår det, at skolen altid har haft en fremtrædende plads i den lokale debat. Alle ville have en skole tæt på, og sådan er det vel stadig 400 år senere – nu med ikke fire skoler i spil, men kun med en enkelt.

 

8.990 – 9.309

Månedens Billede i april 2021

Skytterne levede i mere end 100 år
Knap var 1864-krigen forbi, før skytteforeningerne skød frem, og blandt de første i Ribe Amt var skytterne I Horne. Foreningen blev stiftet i 1867, men da den første protokol, der er gemt, er fra 1888, ved vi ikke, hvem der var initiativtagere. Vi ved dog, at Jens Horsbøl, Bounum, der var med i 1864-krigen, var med fra første færd, og senere var kromanden i Sækbæk, K.P. Jensen i mange år formand. I de første mange år var der skydebane i Bjerremose Kær på Kr. Schmidts mark, men efter en pause under 2. verdenskrig ville han i 1946 ikke længere lægge mark til. Skytterne anlagde i stedet en ny 200 meter bane i Hornelund med standplads på Peter Madsens eng og skiveopstilling i Hans Østergårds bakkeskråning.
Horne-skytterne var dygtige og hjemtog mange præmier ved kredsskydningerne. De havde heller ikke alvorlige uheld. Dog beskadigede Hans Harck en finger, da hans gevær sprang under skydning.
I 1950 blev anlægget udvidet med en 50 meter bane til salonrifler. Udgifterne til den bane fik kassereren til at undlade at svare, da Jørgen Rasmussen, Bounum, foreslog, at foreningen gav kaffen på generalforsamlingen. Så betalte Jørgen Rasmussen bare hele gildet.
Foreningen havde igennem årene fra 40-70 medlemmer, og mange drenge fra sognet har tjent gode lommepenge som markører.
I 1960erne skrumpede medlemstal og aktiviteter, og efter nogle års pause i 1970erne blev foreningen endeligt nedlagt i 1979, og kassebeholdningen på 1296,28 gik til Horne Idrætspark. Den sidste bestyrelse var S. Aa. Tonnesen, Kr. Pallesen, Jens Peder Poder og Vagn Christensen.

 

Et nutidig billede fra den gl. skydebane i Hornelund. Her ses sokkelrester fra skydehuset

 

8.779 – 8.990

Månedens Billede i marts 2021

Den Gl. Smedje 1. marts 2021

Der skulle have været sat punktum for Den Gl. Smedje 2. marts, men

– Åh nej – Hornes øjebæ ramt af Corona i retssystemet

En retssag om ejerforholdet af brandtomten på Stadionvej – Gunderupvej i Horne er endnu en gang udsat på grund af Corona. Den skulle være holdt den 2. marts, men er nu berammet til november.

At tænke sig, at en brandtomt midt i byen skal ligge uberørt hen så længe, og nu, fra branden i august 2018 til foreløbig november 2021.
Selv om øjnene næsten har vænnet sig til denne tilstand, så er det alligevel en skamplet for byen.

Galleriet er en vifte af billeder som vi har kendt Den Gl. Smedje. Det sidste billede er fra 2013

8.611 – 8779

Månedens Billede i februar 2021

 

 

I denne kolde tid er det rart at have noget at varme sig på.

Det kan passende blive billeder fra ca. 1990 hvor Spejderne i Horne var på toppen, idet Spejderne havde over 100 medlemmer og samtidig høstede gruppen de største resultater i Horne Spejdernes historien, her blev 2 Landspatruljemesterskaber hædret at prinsesse Benedickte på årets Korpslejr i Holbæk

Fra spejderarkivet

1990 – RIDDERE AF DET RUNDE BORD –KFUM-SPEJDERNES LANDSPATRULJEKONKURRENCE

Som tidligere omtalt i Horneposten kvalificerede 3 patruljer fra Horne sig til 2. del af LPK’en, som skulle afvikles på Korpslejren-90 ved Holbæk. Konkurrencen blev afviklet over et par dage, hvor der blandt andet var indlagt et hike med løsning af forskellige opgaver. Da resultatet blev offentliggjort, viste det sig, at Irokeserne vandt for de 12-14-årige og Muskhogi vandt i kategorien for de 14-18-årige. En utrolig præstation, som vi vel har arbejdet og håbet på i 25 år. Årsagen til, at det netop skulle lykkes i 1990 er, at de rigtige spejdere og de rigtige ledere har været der på det rigtige tidspunkt. Det er nok tvivlsomt, at vi kan gentage præstationen, så derfor er der nok her skrevet Horne-historie. Tillykke til de dygtige spejdere

Billedgalleriet indeholder også billeder fra Sct. Hans aften på Østergård i Hornelund også fra ca. 1990

8414 – 8.611

Månedens Billede i januar 2021

Billedet er taget fra Vikingestien i Hornelund vinteren 2010 – 2011

Hvornår var der sidst sne i Horne?

Ja det spørgsmål har vi ofte stillet os selv på Arkivet, men jo der har været sne, og billederne denne gang er fra 2008 – 2010 og 2018, ikke meget sne, men alligevel så meget at der kunne bydes på en kælketur på Habrehøj, men også billeder langs bækken og i Hornelund ser ganske vinterlige ud.

Husker vi også en rigtig snevinter?

Det er kun de lidt ældre der kan huske hvordan det så ud i 1971. Det var året hvor sneploven måtte give op og snerydning på den gammeldaws måde, måtte tages i brug, således var alle mand af huse i Bjerremose for at skovle byen fri, så man igen kunne køre gennem Bjerremose. (Herfra har vi ingen billeder.)
Omkring årsskiftet 1978 – 79 havde vi en snestorm som satte store dele af Danmark i undtagelsesstand, hvor man især på Sydsjælland måtte tage kampvogne i brug til syge transport. Og så skal vi også lige huske snestormen i 1996, hvor det var meget vanskelig at komme på arbejde.

Måske husker nogen også snevejret den 23. november 2010 som i øvrigt blev startskuddet på en lang og sne rig vinter. Det er faktisk kun for 10 år siden.

Om vi opnår noget lignende, vides ikke, men noget er klar, at mange af børnene nu, har ikke oplevet en rigtig sne – vinter, noget som vi ældre, når vi fremkalder minder fra gl. dage siger. Dengang vi var børn, havde vi vinter med meget sen hvert år.

Billederne nr. 4 – 5 og 8 er fra Habrehøj Kælkebakke 2008

 

8266 – 8414

December månedens billeder 2020

Arkivets og Hornelunds Venners Billedaften på Hornelund 2019

Et tilbageblik til nogle af sidste års arrangementer, altså fra før Coronakrisen, der som vi ved, kom i marts måned.
I øjeblikket ser ud til, at vi skal leve i, og med denne krise til ind i 2021. Nu håber vi, at med en effektiv vaccine, kan komme tilbage til de tilstande og oplevelser, som vi ser i billedgalleriet fra 2019.

8121 – 8266

November månedens billede 2020

Billedet af denne uheldige HIF-cyklist er måske et billedet af tiden, som vi nu lever i. Vi kan ikke se hvem manden er, men vis han ser noget i halmballen om fremtiden, må han godt lægge det på Hjemmesiden.

Denne gang ser vi på billeder, som viser arrangementer der er afholdt i november, men som i år på grund af Covid 19 er aflyst.
Situationen i år er for mange ikke en rar tid, og vi glæder os til normale tilstande igen.
Det er måske ønsketænkning at tro det bliver først i 2021.

7971 – 8121

Oktober Månedens billede 2020

Dette billede er af ukendt oprindelse, men viser hvordan man høstede roer i 1920

Denne gang er der ingen lokal månedens billeder, men et billede af roer og korn høsten i gl. dage.

Disse billeder er mere tænkt som en efterlysning af lokale billeder fra roer høsten i gl. dage, som skulle stamme her fra Horne sogn. Så det er en opfordring til jer om at kikke i jeres billedalbum, for vi tror da der findes sådanne billeder, ikke bare fra roer høsten men af høsten i gamle dage. 

Arkivet vil gerne låne sådanne gamle billeder, så vi kan se hvordan det gik til i alle høstens former for et par menneskealdre siden.

Billederne herunder er markarbejder billeder fra ca. 1920verne 

 

7724 – 7971

Sep. månedens billede 2020

 

Luft Foto fra Horne By

Nær ved Kirke stander Kro. Det kunne med disse billeder være en hilsen til den overstående Kirkegårdsvandring, som handlede om tidligere ejere af Horne Kro

Horne Kirke bygget i 1200-tallet

En sognepræst i Horne nævnes 1342 og 1405 men senest 1532 var sognet anneks til det noget mindre Torstrup sogn.

Dette står i gamle beskrivelser om kirken.

Horne Kro 1798.

7405 – 7724

August Månedens Billede 2020

Torvedag 1979

 

7162 – 7405

Juli Månedens Billede 2020

Månedens billede er et tilbageblik til år 1995 altså til for 25 år siden.

”Ej Blot Til Lyst” Som det så flot står skrevet.

Da var Svend, Knud og Valdemar på plakaten som det sidste Sommerspil på en friluftsscene på Horne Stadion siden 1938, hvor der gennem tiden har været fremført 32 Sommerspil.

I starten var friluftsscenen placeret bag ved Hallens sydvestlige hjørne, men fra 1959 var scenen placeret der hvor den stadig ligger, men altså ikke har været i brug siden 1995. Her kan man godt tilføje. Hvor tiden dog går.

Tiden har desværre været med til at udfase denne fornøjelige afveksling til de øvrige sportsgrene i Horne Idrætsforening. Friluftsspillene har altid været et tilløbsstykke, og har i tidens løb fornøjet mange mennesker, men også amatørskuespillerne har haft mange sjove og fornøjelige timer med denne aktivitet, som kaldes socialt samvær.

Juli Månedens Billeder er fra Skuespillet ”Svend, Knud og Valdemar.” hvor mange af skuespillerne er nulevende personer som vi måske genkender?

6970 – 7162

Juni Månedens Billede 2020

Det at Corona virussen er gået over hele landet, har fået vidtrækkende konsekvenser, nemlig at det har resulteret i mange aflysninger, således også Horne Idrætsforenings Sportsuge.
Derfor har vi valgt Juni Månedens billeder fra tidligere Sportsuger, der kan drage minderne frem, og så trøste os med at disse minder er en erstatning for Sportsugen 2020, som lige netop i dag skulle være startet med Fælles morgenkaffe, Gadefodbold og Rafelturnering.
At holde en hel uge med en blanding af sport og fest har været en tradition siden 1959. altså i 60 år inden en første aflysning blev en realitet.
Sportsugerne har altid været en folkefest, og har trukket mange mennesker af huse.

6831 – 6970

Maj Månedens Billede 2020

I disse Corona tider har vi synes det var relevant at bringe billedet af situationen som den er lige nu, hvor man lige så langsomt vil vende tilbage til virkeligheden, her var første step at åbne skolerne til og med 5. kl.
Billederne er fra Trane Skole i Horne lige efter åbningen.
Til sammenligning har vi på Arkivet fundet et billede fra en klasse overhøring fra midt i 50erne, her kan vi se at eleverne sidder 2 og 2 ved skolebordene, og sidder altså tæt. På de nyeste billeder ser man tydelig at sådan er det ikke lige nu, hvor man holder afstand.

Foto: Vivi Strømgård og Annemie E. Sveiger.

6669 – 6831

April Månedens Billede 2020

I marts 1918 havde man indkaldt til starten af Andelskassen, der mødte 20 interesserede op, så man besluttede at når der var 35 interesserede ville man starte, det skete senere på året og Stadionvej 1 blev stedet hvor man startede Andelskassen med fast kontor og åbningstider. Med følgende annonce

Horne Andelskasse
begynder sin virksomhed 1. oktober
ved Chr. Thomsen, Horne.
Kontortid hver tirsdag fra 2 – 5
Bestyrelsen.
Kontor bag de 2 vinduer til højre for indgangen

Andelskassen har haft flere forskellige adresser gennem tiden, sidst Krosvinget 4
I 2011 og efter 93 års virke lukkede Andelskassen i Horne.
Billede nr. 0: Andelskassens første virkested fra 1. okt. 1918 – 1941
Nr. 1: Sådan ser Stadionvej 1 ud 2020
Nr. 2: Andelskassen havde derefter til huse i Hornelund 23 fra 1941 – 1953
Nr. 3: Andelskassen lejede sig i 1953 ind på Hornelund 4. som de overtog i 1956
Nr. 4: Andelskassen udvidede i 1975 og fik adressen Krosvinget 4
Nr. 5: Andelskassen udvidede igen i 1998 men lukkede desværre i 2011
Nr. 6: I dag 2020 ser bygningen sådan ud og ejes af DEN JYSKE KONTROLCENTRAL A/S

6539 – 6669

Marts Månedens Billede 2020

Marts Månedens billeder i år er et synligt bevis på, at foråret er tidlig på vej. Det var noget vi allerede i februar tydelige så beviser på, hvor forårsblomsterne piblede frem, ja noget vi allerede så ville komme i januar.
Vinteren har været usædvanlig mild i år, men også meget vådt, da både nedbør og temperaturen har sat rekorder.
Nu her 1. marts ser vi frem til en forhåbentlig tidlig forår med både sol og varme.

6382 – 6539

Februar Månedens Billede 2020

Dette billede er fra 1972

Vi er glade for at der er nogen der interesserer sig for vores månedens billeder, for så ved vi også, at der er nogen der finder valget interessant. Næsten alle valgte månedens billeder er valgt ud fra begivenheder, som er nær forestående, men også relaterer til tidligere begivenheder.
Dette månedens billeder er blevet valgt ud fra en opfordring til at vise gamle billeder fra Horne by set fra luften, for som der blev sagt, vi kan jo ikke huske hvordan Horne så ud for år tilbage. Arkivet har heldigvis disse billeder, og det er denne gang månedens billeder.
Når vi nu denne gang står med en opfordring, er det da nærliggende at opfordre til lignende forslag til kommende månedens billeder.
Altså. Giv Arkivet et praj, og vi vil bestræbe os på at honorerer opfordringen.
Måske har du selv billederne, som du vil dele med os.

Billedgalleriet er billeder fra 1959.

6213 –

 

 

Januar Månedens Billede 2020

Fra Nytårskuren 2018

I anledning af nytåret er der tradition for Nytårskur i Hallen hvor Horne Idrætspark ønsker alle et Godt Nytår med et glas champagne, hvortil Formanden knytter nogle ord omkring Horne Idrætsparks aktiviteter i det forgangene år, og løfter sløret for det kommende års arrangementer. Derefter bydes der på stuvet hvidkål og frikadeller med rødbeder, alt imedens vi får hilst på, og hygger os sammen i et par timer. En hyggelig og uformel komsammen onsdag den 1. jan. der starter kl. 17. og slutter kl. 19 
Billederne er fra tidligere Nytårskure. Godt Nytår.

6017 – 6213

December Månedens Billede 2019

Vi er nu nået til december, og hvad er mere passende end at månedens billede denne gang er fra sidste års Juletræsfest.
Det har i mange år været en tradition med børnenes Juletræsfest.
I 2017 havde der været 2 Juletræsfester, én for udenlandske tilflyttere med deres traditioner for julen med pæn tilslutning, og den lokale med knap så god en tilslutning. med i 2018 prøvede man noget nyt. De 2 juletræsfester kunne måske holdes sammen, hvor også de traditionelle traditioner, med både en blå og en rød julemand/kvinde var med omkring juletræet, ligeledes var også maden international.
Det hele startede i Kirken med Lucia optog, og i skøn forening bar man julen ind med en Juletræsfest i Hallen.
Dette fælles arrangement blev bakket op af 175 børn og voksne, så det bliver igen i år gentaget fredag den 13 december, med start kl. 15.30 i Kirken med Luciaoptog, og man forventer at Juletræsfesten slutter kl. 19.00.

5822 – 6017

November Månedens Billede 2019

60 års Revyjubilæum

På billedet fra 1964 ses fra venstre: Erling Jensen, Inger Marie Pedersen, Niels Kr. Hindsig, Rigmor Lindvig, Kurt Pallesen, Edith Madsen, Gert Andersen, Hanne Plauborg og Peder Bækmark

I anledning af at HIF-Revyen har eksisteret i 60 år har månedens billeder relation til nogle Revyer gennem tiderne.
Det er også værd at bemærke at det er i en ubrudt række, og at Revyen 1959 havde et ganske lille program på scenen, hvor Niels (Måler) Vindfeldt oplæste en monolog, og nogle af foreningens medlemmer opførte nogle enkelte Sketchs. men at det også var rammen omkring sæsonafslutning i Horne IF. Alt dette foregik på Horne Afholdshotel med Revy, fælles kaffebord, salg af Amerikansk lotteri, og med efterfølgende Bal.
Denne aften samlede omkring 200 mennesker, og var så stor en succes, at det altså nu har 60 år på bagen.
Billederne går næsten hel tilbage fra starten, da 1. billede er fra 1964.

Billederne er fra forskellige Revyer gennem tiderne.

 

 

 

5634 – 5822