Kvinder med meninger
Månedens billede november
I 1915 fik kvinderne valgret til folketinget – eller som det hed dengang indtil 1953 ”Rigsdagen med de to kamre Landstinget og Folketinget,” men allerede i 1908 kunne de både stemme til og blive valgt til sognerådet. Det tog dog lang tid, inden den lov blev implementeret i Horne. Først ved valget i 1966 fik en kvinde sæde i sognerådet. Det var Anne Brisson, der dermed var med til at lukke Horne ned som en selvstændig kommune og i stedet blive en del af Varde Kommune.
Måske var der ikke kvinder i Horne Sogn med egne holdninger og meninger før 1966? Jo, det var der. Det fremgår af en gammel protokol fra Horne Sogneforening eller rettere Horne Borgerforening, som den hed indtil 1972. Mere om navneskiftet senere.
Ved valget i 1943 blev som det står i referatet ”fru bager Plauborg” og ”fru købmand Nielsen” valgt til bestyrelsen – ikke noget med Karen Plauborg og Metha Nielsen.
Allerede kort efter nedlagde de deres mandater på grund af den måde, valgene foregik på. Ved en ny generalforsamling den 13.marts 1943 blev i stedet valgt Niels Jessen Willemoes og Hans M. Hansen.
Deres utilfredshed gik på, at kvinder kun var medlem af foreningen i kraft af deres mænd, og at det kun var mænd, der kunne stemme. Deres protest blev hørt. I 1944 blev vedtægterne ændret, så det nu fremgik, at ægtefæller kunne være medlemmer og dermed stemme på lige fod.
Efter nedlæggelsen af mandaterne gik der 26 år, inden en kvinde igen fik lov til at snuse til bestyrelsesarbejdet. I 1969 blev Karen Thomsen valgt som suppleant, men i 1972 blev både Karen Thomsen og Jenny Thomsen valgt til bestyrelsen. Og minsandten om ikke Karen Thomsen også blev valgt til formand. Der måtte dog tre bestyrelsesmøder til, inden formandsvalget var på plads. På de to foregående møder var der flere fraværende på grund af sygdom. Efter valget står der i protokollen:
”Det blev, hvor mærkeligt det end lyder, Karen Thomsen”. Referenten var Karen Thomsen.
I 1969 blev et ønske om en navneændring fra borgerforening til sogneforening drøftet på et bestyrelsesmøde. Det kom op, da kommunesammenlægningen stod for døren – en ændring, som ville kræve en stærkere forening. Det kunne ske ved et navneskifte, da det måske ville gøre det lettere at få flere medlemmer uden for byen med.
Forslaget blev stillet i bero i højest tre måneder, men først i 1970 blev det taget op igen uden resultat. Det samme gentog sig i 1971, men i 1972 opfordrede generalforsamlingen den nye bestyrelse til at ændre navnet. Punktet på dagsordenen lød: Skal borgerforeningen bestå eller ej?
Den 8. maj 1972 skete navneskiftet. Bestyrelsen bestod af Flemming Christensen, Kristian Hansen, Martin Jepsen, Jenny Thomsen og formand Karen Thomsen.
De drøftede, hvad sogneforeningen skulle arbejde med, og kom frem til emner som erhvervsudvikling, mere byggeri, gøre andre bekendt med Hornes smukke natur, anlæg af naturstier – emner, som også er på dagsordenen i 2024.
Rigtig mange vestjyder drog i begyndelsen af 1900-tallet vestpå. De drog til Amerika for at prøve lykken, men nogle år før havde der været en ”indvandring” til Vestjylland. Det var langelændere, der søgte lykken vestpå som landmænd. Flere gårde i Horne Sogn blev således overtaget af langelændere i slutningen af 1800-tallet.
