Årets Kirkegårdsvandring 2023

I år skal vi høre om Østergaard – Horsbøl familien og hvad deres familier har betydet for Horne Sogn.

Arrangementet er et fælles projekt med Sognearkivet og Menighedsrådet.

Det hele starter ved Horne Kirke kl. 19 onsdag den 23. august, hvor vi besøger familiernes gravstedet og hører den korte version om familierne.

Derefter gå vi ind i Kirken og får nogle af de mange historier som familien gemmer på, ledsaget af en PowerPoint fremvisning..

Vi håber som ved tidligere år, at der er mange der støtter op om arrangementet, men også at der blandt tilhøreren kommer dem som har en relation til Østergaard – Horsbøl familierne.

Aftenen slutter med kaffe og kage.

Horne Menighedsråd og Sognearkivet.

Loading

Sognearkivet har 50-års jubilæum i år

 

Det fejrer vi på torvedagen, hvor man kan besøge arkivets stand med spørgsmål om næsten alt, som hører til sognets historie.

Vi har i år taget billeder med fra Legestuen, Konfirmationer, Gymnastik og mange flere.

Arkivet har igennem alle årene haft ledere og medarbejdere, som har skrevet sognets historie, først med blyant, senere med skrivemaskine, men nu hvor alle arkivets arkivalier er digitaliseret, lagt på relevante hjemmesider i respekt til personfølsomme oplysninger, men det betyder ikke at arkivalierne ikke er tilgængelige, men så må man besøge os på arkivet, som har til huse Hornelund 27 1. sal 1. og 3. tirsdag i hver måned fra kl. 15 – 17.

Vi ses på Torvedagen eller på Arkivet, hvor alle er velkommen.

Lige for en oplysnings skyld, så har arkivet over 40.000 digitale filer, så der er noget at kikke på.

Billedet er fra vores stand på Torvedag 2021, men Arkivet har været fast med på mange Torvedage

Loading

46 var på tur i sognet

Da Hornelunds Venner og Horne Sognearkiv inviterede til en billedaften på Hornelund, kom 46 deltagere. Efter sangen af Jeppe Aakjær med den meget sigende titel ”Nu er det længe siden” kom de med på en rundtur i sognet gennem 60 billeder fra arkivets gemmer fordelt på to halvlege med en pause, hvor Hornelunds Venner serverede kaffe og hjemmebag.
I første halvleg var billeder fra Bjerremose og Asp på programmer med både mange personer og huse før og nu. I anden halvleg var der fokus på kolonialhandler i Stundsig, Horne, Bjerremose, Asp og Bjalderup.
Leif Sønderskov havde fundet billederne, og Keld Jochumsen serverede dem med masser af fakta og gode historier. Deltagerne var også meget aktive og kunne både rydde misforståelser af vejen, supplere med nye oplysninger og divertere med sjove historier fra det virkelige liv i Horne Sogn.
Aftenen sluttede med 16 billeder fra Vikingelunden fra maj 2005 til oktober 2022.

Det var bl.a. på denne opfordring at der kom 46 personer til årets billedaften på Hornelund, som bidrog med mange sjove og gode kommentarer og rettelser.

Her byder Svend Bruun velkommen til dette fælles arrangement 

Loading

Hornelund igen ramme om billedaften

Onsdag den 26. oktober klokken 19 bliver fællesstuen på Hornelund indrettet som biografsal med stolerækker og stort lærred.
Det skyldes, at Hornelunds Venner og Horne Sognearkiv inviterer til endnu en billedaften med en masse billeder fra arkivets gemmer.
Der bliver mulighed for at se billeder fra blandt andet Bjerremose og Asp, luftfotografier og før-og-nu-billeder.
Billederne bliver fulgt af små fortællinger om husene og nogle af de personer, der kan knyttes til dem. Det er sognearkivets håb, at billederne kan give anledning til en masse kommentarer fra deltagerne, så alle bliver lidt klogere på deres sogn og måske får et par ekstra historier med hjem.
Undervejs bliver der en pause, hvor Hornelunds Venner serverer kaffe og hjemmebag for en rund 20’er.

Billederne herunder bliver vist og debatteret ved billedfremvisningen, hvor vi har ca. 60 billeder i en PowerPoint fremvisningen. 

Bjalderup Købmandshandel 1986
Asp ca. 2010

Bjerremose Indkøbsforening ca. 1960

Horne 2022

Loading

1 2 3 4 12