Krosvinget 7 Horne

 

Som man kan se på billedet af huset, som Ejnar “Vejmand” og Agnes Pedersen byggede i 1935, har der på huset været placeret et emaljeskilt, med denne påskrift. Se billedet.
Vi er mange der kan huske skiltet og mener faktisk, at skiltet har været der fra ganske kort efter at huset er bygget, men ingen, som vi har spurgt mener at kan huske hvorfor skiltet har været der.
Det kunne da være interessant at vide, om Agnes har været syerske i sine unge dage, eller med hvad tilknytning et sådan skilt kunne have haft til husstanden.

Loading

5. Maj – Danmarks Befrielses dag

I anledning af, at det er 75 år siden Danmark blev befriet fra tyskernes besættelse, bringer Sognearkivet nogle krigshistorier fra denne tid.

Vi har kikket i Sognearkivets materialer. Kikket i kirkebøger og snakket med Ellen Damgård og Kristian Pallesen som har oplevet 2. verdens krig. Alt dette har vi samlet i én fortælling, plus at der er link til frihedsbudskabet 4. maj 1945 fra London som kan ses under menuen Lokalhistorier.

Loading

Børge Andersen er gået bort

Når man ser tilbage på et årets gang på Arkivet er der flere ting som bringer tankerne på de opgaver som er udført hen over året, men pludselig kom meddelelsen om at vores respekterede og altid positive medarbejder Børge Andersen var gået bort. Børge har lagt et stort stykke arbejde på Arkivet, og Børges viden om næsten alt vedrørende Arkivarbejdet, vil blive savnet. Børge var manden der indførte Arkibas på Sognearkivet i Horne, Børge var også den person der elskede at rede trådene ud, når det gjaldt slægtsforskning, men også hans interesse for billedregistrering, har Arkivet haft stor glæde af, og så kunne Børge også skrive erindringer, Børge har også gennem alle årene altid været positiv og var altid frisk med gode input og inspiration ved vore møder.
Børge har det sidste års tid arbejdet hjemmefra, men havde vi brug for ham til en særlig opgave, var han der, således var han med til at udrede trådene da vi skulle finde historien om Moesgård.
Vi har et billede fra Børges virke på Arkivet og én ved Hornelunds Venners Julemarked i år. Arkivet vil hermed. Ære Være Børges Minde.

Børge her yderst til venstre til mødet med Villy Moesgård i oktober i år
Børge her i selskab med afventende mænd ved Julemarkedet på Hornelund november i år

Loading

Sognet blev vist i billeder

Sognearkivets fælles arrangement med Hornelunds Venner om en billedaften på Hornelund, den 2. i rækken blev igen et tilløbsstykke. Her på billedet er Arkivmedarbejderne klar til at modtage billedinteresserede. I år var stoleopstillingen som i biograf, hvor hensigten var at alle skulle kunne se billeder, der kom på lærredet.

Der var billeder fra luften. Der var billeder fra skolerne. Der var billeder fra sportspladsen, og der var billeder fra en mergelgrav. Fælles for dem alle var, at de var fra Horne Sogn, og de blev vist på det store lærred, da Hornelunds Venner og Horne Sognearkiv afviklede en billedaften. 57 borgere havde fundet vej til Hornelund, og de fik set, hvordan gårde, huse og veje så ud omkring 1950. De fik også nogle gode historier om Moesgård, om Hindsig Mergelgrav og om et par knægtes problemer på taget af toiletbygningen i skolegården, da de skød skrubtudser efter nogle piger. Billederne gav anledning til en masse snak, og den fortsatte, mens kaffen og kagen, som Hornelunds Venner serverede, blev indtaget.
Det var billedaften nummer to, og deltagerne gav tydeligt udtryk for, at der også skal være et nummer tre med samme arbejdsfordeling: Horne Sognearkiv finder billeder og historier, Hornelunds Venner lægger lokaler til og står for kaffebordet.
Ref. Bente Jakobsen
Billeder. Leif Sønderskov
Billedgalleriet strækker sig fra stilhed før stormen og til næsten fuldhus.

Loading

Billedaften – Horne set fra luften

Var sidste års Billedaften et tilløbsstykke, så har vi også i år noget at glæde os til, idet vi inviterer til en flyvetur gennem sognet, hvor vi skal se udvalgte gårde og huse, måske netop fra dit fødehjem, hvis ikke, så kan man glæde sig til at gense kendte steder fra rundturen gennem hele sognet. Vi snakker om Luftfoto fra sidst i 40erne og fremefter.Aftenen byder også på et par historier, men vi håber også at billederne giver anledning til anekdoter.
Aftenen er delt op i 2 halvlege, hvor vi i pausen skal nyde kaffe med kage.
Aftenens hovedtema er altså Luftfotos, men også alternative billeder kommer på skærmen, så Hornelunds Venner og Sognearkivet håber mange vil møde op onsdag den 30. okt. kl. 19. på Hornelund Ældreboligcenter.

Her ser vi et par luftfoto fra Horne Sogn – Først Horne syd for kirken. – Dernæst det nordligste sted i Horne Sogn, nemlig i Bjalderup.

Loading

1 4 5 6 7 8 13